preload loader
Paul Guitards' slædehund den sibirske husky, Grizzly

Paul Guitards' slædehund den sibirske husky, Grizzly

© BBC

 

Reddet af et dyr

BCC dokumentarserie om 6 mennesker, der under meget forskellige omstændigheder bliver reddet fra døden af et dyr:

  • Paul Guitard blev uden varsel angrebet af en sort bjørn. Hans slædehunde flygtede, men netop, da Paul er overbevist om, at han skal dø, dukkede Grizzly op igen og gik til angreb på bjørnen.
  • Surferen Todd Ebris blev angrebet af en stor hvidhaj, men blev reddet af en flok delfiner, der slog ring omkring ham og fik hajen til at forsvinde.
  • Den femårige Levan styrtede ned til gorillaerne i en zoo. Jambo, flokkens ubestridte leder kom straks til for at undersøge, hvad der var sket. Men i stedet for at angribe eller såre den lille dreng,  beskyttede gorillaen han ham mod de andre gorillaer i flokken.
  • Om morgenen juledag  2004 red Amber som sædvanligt på babyelefanten Nino på stranden i Phuket i Thailand. I sidste øjeblik, før den mægtige havbølge med vældig kraft ramte stranden og druknede 5000 mennesker, spænede Nino væk fra stranden.
  • Det vietnamesiske hængebugsvin Lulu var ægteparret Jo-Ann og Jack Altmans et og alt. Lulu var hengiven, kælen og så klog, at hun hver morgen fandt det samme tv-program med fjernbetjeningen.
    En augustmorgen i 1998 stod Jack tidligt op for at tage på fisketur, mens Jo-Ann sov videre. Da Jo-Ann stod ud af sengen, blev hun ramt af et hjerteanfald og faldt om på gulvet. Lulu sansede, at noget var helt galt, og i en halv time luntede hun skiftevis ned og stillede sig midt på vejen for at standse en bil og vendte tilbage for at se til Jo-Ann.
    Den ene bil efter den anden kørte forbi Lulu, men til sidst stoppede en ung mand op og fulgte efter Lulu, og så snart han opdagede Jo-Ann på gulvet, ringede han efter en ambulance.  Lulu og den unge mand reddede Jo-Anns liv, men mens Lulu er blevet hyldet som helt, har den unge mand aldrig meldt sig.
  • George Mitchell har boet i byen Biloxi nær New Orleans hele sit liv. En dag dukkede en omstrejfende hund op på hans dørtrin. Han gav den et hjem og navnet Frisky. George og Frisky kom til at stå hinanden meget nær.
    14 år senere, i august 2005, nærmede orkanen Katrina sig med rasende hast. Mange flygtede. George valgte at blive, men flyttede fra sit træhus til nogle venners hus inde i landet.
    For sent opdagede George sin fejltagelse, da vandet begyndte at stige. George var udmattet, men her viste Frisky sig som en sand helt. Han holdt George ved bevidsthed, og George er ikke i tvivl. Frisky reddede hans liv.
 

Send eller anbefal link

Originaltitel:

An Animal Saved My Life (2009)

Produktion:

BBC

 
 

Næste program:

SeDRlive
SeTVoversigt
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > STAMSIDER

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.