Crepes Suzettes med to slags is
2 personer
Ingredienser:
Pandekager
Sauce
-
2 spsk sukker
-
Saft af 2 appelsiner
-
Saft af 1 citron
-
Skal af 1 øko appelsin
-
1 stor spsk smør
-
5 cl Grand Marnier
-
Cognac til flambering
Citrongræsiscreme
Appelsinsorbet
Til pandekagerne blandes mel, sukker og salt. Æggene røres i og derpå mælk og øl. Tilsæt revet citronskal og smeltet smør. Rør dejen grundigt igennem så der ikke er klumper.
Bag ikke for store, tynde pandekager i lidt smør. Sæt til side. Der skal være 2 pandekager til hver, og i denne portion er der til mange flere, men så er der måske nogle børn eller hunde, som bliver glade.
Sauce
Sukkeret smeltes til lys karamel på en opvarmet pande. Smørret tilsættes, og når det er bruset af kommes appelsin- og citronsaft samt Grand Marnier ved. Saucen koges op og pandekagerne vendes i saucen én ad gangen, hvorpå de foldes sammen i kvarte.
Når alle pandekager er foldede og samlede på panden, hældes cognac på og der flamberes. Serveres omgående drysset med lidt ristede mandelsplitter og evt én eller to slags is.
Citrongræsiscreme
Pisk æggeblommerne med sukkeret til de er lyse og skummende. Kog mælk og fløde op med de finthakkede citrongræsstilke. Sluk og lad blandingen trække i ½ times tid. Si stilkene fra og bring i kog igen. Hæld lidt efter lidt den kogende mælke-fløde i æggemassen mens der piskes.
Kom det hele tilbage i gryden, og legér massen under konstant omrøring til den når ca. 85 grader. Den må ikke koge. Afkøl ismassen og frys den i en ismaskine. Efterfrys den.
Appelsinsorbet
Pres saft fra appelsiner og citron. Si saften og bland den med sukkerlage kogt af lige dele vand og sukker. Smag til med lidt Grand Marnier.
Køres på ismaskine og tilsættes en skefuld pisket æggehvide når den er ved at være halvfrossen.