preload loader
Urtecrouton med svampecreme
 

Urtecrouton med svampecreme

Til 4 personer

Ingredienser:

  • 400 g blandede svampe, f.eks. kantarel, Karl Johan, østershatte, champignon.
  • 2-3 skalotteløg
  • 1 stor spsk smør
  • 150 g mascarpone
  • 1 spsk 38% creme fraiche
  • 1-2 spsk. Dijonnaise
  • 1-2 spsk tørrede karl Johan svampe knust til pulver
  • Citronsaft
  • Salt og peber

Urtecroutoner

  • Brød til croutoner (nok til 3 passende croutoner til hver)
  • 1 bundt persille
  • 2 dl neutral olie.

Fremgangsmåde:

Til svampecremen renses svampene og hakkes relativt fint. Skalotteløgene hakkes fint og klares i smørret. Så kommes svampene ved og steger til al væden er fuldstændig fordampet. Lad svampene køle helt af.

Rør mascarponen med creme fraiche og dijonnaise. Bland svampene i samt Karl-Johan pulver. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Til croutonerne blendes den skyllede og afdryppede persille med olien i 5 minutter. Si olien fra og brug den til at pensle croutonerne med inden de kommes i en varm ovn, til de er sprøde.

Kom en pæn skefuld svampecreme på hver crouton og pynt med kryddergrønt efter eget valg.

 

 

Send eller anbefal link

Se retten i udsendelsen

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Spise med Price > Opskrifterne > Program_7_-_Kokketraef

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.