preload loader
Sølvbeder og pinjekerner
 

Sølvbeder og pinjekerner

4 personer

Ingredienser:

  • Sølvbeder og pinjekerner
  • 1 bundt sølvbeder
  • 1-2 løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • Olivenolie
  • 1 glas hvidvin
  • 1 pose pinjekerner
  • Salt og peber

Panini

  • 300 g mel tipo 00
  • 200 g durum mel
  • ½ spsk salt
  • 10-12 g gær
  • 2 spsk olivenolie
  • Vand

Fremgangsmåde: 
Sølvbederne renses og skæres i mindre stykker. Løg og hvidløg skives og klares i olien over middelsvag varme. Kom derefter sølvbeder på - start med stykkerne af stokken og slut af med at komme bladene på.

Et glas hvidvin hældes på, og der krydres med salt og peber. Låg på og giv dem en 5-8 minutter for svag varme.

Imens ristes pinjekernerne på en tør pande. De skal tage farve – men lad dem ikke blive for mørke. Sølvbederne skal have lidt bid i stokken, men skal dog være møre. Hvis der ikke er nok væde omkring dem, kan man justere med lidt vand eller bouillon.

Server med pinjekernerne oven på bederne.

Panini
Gæren opløses i 3 dl lunkent vand. Tilsæt de to slags mel samt salt og olivenolie. Bland dejen sammen og tilsæt evt. mere vand til den føles passende. Ælt dejen meget grundigt i 10-15 minutter til den føles smidig og elastisk. Lad den hæve tildækket ved stuetemperatur i et par timer eller natten over i køleskabet.

Når dejen er hævet, deles den i mindre stykker, som formes til boller, der efterhæver i ½ times tid. Bages i ovnen ved ca. 225 grader i ca. 15 min.

(TIP! Husk at tage dem ud, inden de bliver sorte) 

 

Send eller anbefal link

Se udsendelse 22

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Spise med Price > Opskrifterne

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.