Bagna cauda
4 - 6 personer
Ingredienser:
-
1 lille glas ansjoser i olie
-
1 nip salt
-
5-6 friske fed hvidløg
-
2 dl olivenolie
-
50 gr. smør
-
Et varieret udvalg af friske grøntsager
F.eks. Gulerødder, blomkål, blegselleri, gule, grønne og røde pebre, fennikel, forårsløg, broccoli, kartofler (kogte), spæde artiskokker, halve hårdkogte æg etc.
Stød hvidløg og salt sammen i en morter. Tilsæt ansjoser og stød dem med til det bliver en puré. Sæt puréen over ilden for svag varme i en lille ildfast skål eller lign. Tilsæt olie og smør.
Lad det hele smelte sammen i nogle minutter. Det skal blot simre lige så stille, endelig ikke bruse op.
Sæt skålen på bordet over et spritblus så den holder sig varm.
Rens grøntsagerne, skær dem ud i passende stykker og læg dem på et smukt fad. Og så er det bare at dyppe løs. Godt brød og kølig rosé hører sig til.