preload loader
>

 

Grise med Price

Så er der gris på gaflen! Brødrene Price kører i bogstavelig forstand med svinet, når de bl.a. sætter et roterende spid i en hjemmelavet italiensk rulleflæskesteg.

Der bliver nu også tid andre svinestreger, som f.eks. den tyske nationalret Eisbein mit Sauerkraut og en nyfortolkning af klassikeren, koteletter i fad. Griseriet vil næsten ingen ende tage, og det er lige ved, at storebror James' ualmindeligt kærlige forhold til Danmarks nationaldyr, kommer i vejen for en vellykket dag i køkkenet.

Vær opmærksom på at der kan være mindre forskelle på opskrifterne fra udsendelserne og på nettet.

 

Send eller anbefal link

 

Opskrifter til udsendelsen

Porchetta

Sådan kan man gå rundt på en markedsplads i Italien og føle sig lidt nærmere himlen, hver gang man tager en bid. Man kan naturligvis også spise den pænt af en tallerken, og hertil kan anvendes mange typer tilbehør.

 

Sølvbeder og pinjekerner

Sølvbederne renses og skæres i mindre stykker. Løg og hvidløg skives og klares i olien over middelsvag varme. Kom derefter sølvbeder på - start med stykkerne af stokken og slut af med at komme bladene på.

 

Eisbein mit sauerkraut

Skankene koges for svagt blus i vand med laurbærblade i ca. 3 timer. Hvis man vælger skanke, der ikke er sprængte, saltes vandet. Kålen udvandes evt. let og presses fri for væde. 1 løg hakkes og klares i 1 spsk svinefedt i en gryde.

 

Trotter-gear a la Fergus Henderson

Trotter-gear kan også smagsætte diverse ragouter og er fx også fremragende i en vildt-pie, hvor kødet kan være lidt magert. Kan man ikke skaffe grisetæer, kan et par svineskanke bruges i en snæver vending.

 

Svinekoteletter med pærer og salvie

Tilberedningstiden til denne ret afhænger fuldkommen af hvorvidt pærerne er modne og koteletternes tykkelse. Pærerne skal have lidt bid, men dog klart være møre.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Spise med Price > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.