preload loader

 

Den sidste nadver

Det er både højstemt, åndfuldt og nærende, når brødrene Price giver deres bud på verdens mest berømte måltid.

I hvert fald dækkes der Luther op med (mere eller mindre) bibelske retter, i en menu der blander jødiske, kristne og mellemøstlige traditioner på forbilledlig vis.
Offerlammet tilberedes på streetfood manér, og Påskeharen slipper kun ud af køkkenet ved at sende en stand in i form af klassikeren, kanin i dijonsennep.

Dagens Da Vinci mysterium: havde maleren Leonardo også skidne æg med på sin udgave af Jesus og disciplenes påskebord?

Vær opmærksom på at der kan være mindre forskelle på opskrifterne fra udsendelserne og på nettet.

 

Send eller anbefal link

 

Opskrifter til udsendelsen

Hummus

Kog kikærterne i halvanden time i frisk vand eller god grønsagsbouillon. Her kan også med fordel kommes lidt laurbær og andre krydderier i kogevandet. Ærterne skal være fuldkommen møre. Lad dem køle af – evt. i koldt vand.

 

Matzah - usyret brød

Tro nu ikke, at usyrede brød er en voldsomt ophidsende, gastronomisk oplevelse. Der er tale om en forholdsvis nøjsom, sprød kiks. Men det passer jo meget godt til sådan en flugt fra Ægypten...

 

Pita med Shawarma

Skær lammekødet i små, mundrette strimler. Bland marinaden af de øvrige ingredienser. Smag til. Den skal være kraftig, krydret og skarp. Bland kødet i marinaden og lad det stå – gerne natten over. Næste dag: tag kødet op – kassér overskydende marinade.

 

Skidne æg

Begynd med at lave en bechamelsauce således: Kom mælken i en gryde sammen med et par laurbærblade samt det pillede løg, hvori der er stukket lidt nelliker. Mælken koge op og simrer ganske stille i nogle minutter, og lad den så trække yderligere 10 minutter.

 

Kanin i dijonsennep

Partér kaninen i passende stykker eller bed slagteren om at gøre det. Køber man kanin i supermarkedet, er den som regel skåret ud i forvejen. Stykkerne krydres med salt og peber og smøres grundigt med sennep.

 

Gehachtes leber

Skær kalvelever i mindre stykker. Rens hønseleverne for sener. Steg begge dele på panden i lidt hønsefedt sammen med det hakkede løg. Kør de hårdkogte æg samt lever og løg gennem kødhakkeren, rør det sammen med resten af hønsefedtet og smag til med salt og peber.

 

Panforte

Det er ikke en kage, man spiser store mængder af. Men et par mundfulde til en god kop espresso er som at rejse til Siena med smagsløgene på et par sekunder. Lav endelig personlige varianter af denne opskrift. Prøv med andre krydderier – eller juster op og ned på forholdet. Andre nødder kan også anvendes.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Spise med Price > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.