preload loader
 

Kødfri dag

Der er dømt Kødfri Dag i køkkenet hos brødrene Price, der disker op med nogle af deres favorit vegetarretter.

Men frygt ej, det vil blive demonstreret, at kødfri ingenlunde er lig kaloriefri. Undervejs bliver der lejlighed til at opleve Adam og James som landarbejdere, når de øver sig i at blive habile stikkere under aspargeshøsten.

Se, om det lykkes at opretholde en 100 procent kødfri zone rundt om tv-køkkenet igennem en hel halv humørtime i friske farver.

 

Send eller anbefal link

 

Opskrifter til udsendelsen

Fennikelsalat

Brug en skarp kniv og snit fennikel så fint som muligt - gerne så man kan se igennem strimlen. En elektrisk pålægsmaskine, kan også bruges i en snæver vending.

 

Grillede asparges med skilt remo

Skyl de forskellige asparges, og skræl den seje del af den tykke ende, hvis de er meget kraftige. Læg derefter de klargjorte asparges på grillen.

 

Grillede grøntsager med Scarmoza

Blancher skalotteløg, fennikel og peberfrugt kortvarigt i lidt kogende vand for at opnå en blød konsistens. Skær derefter grøntsagerne i grillvenlige stykker.

 

Grillet vandmelon med fåremælksis

Varm fåremælken op ved svag varme til lige under kogepunktet. Tilsæt kornene fra en stang vanilje, rørsukkeret og derefter den revne citronskal til den varme blanding.

 

Gulerødder a la creme

Rens gulerødderne og hvis de er store, skæres de i mindre stykker. Smelt smørret i en gryde og kom gulerødderne ved. Krydr dem med salt, peber og lidt sukker.

 

Porre-strudel med morkler

Udblød morklerne i lunkent vand i en times tid. Rens porrerne og skær dem i ringe. Sautér dem roligt på panden i smør til de er møre.

 

Risotto primavera

Gør alle grøntsager i stand og skær dem ud i mundrette stykker. Mængden af grøntsager afhænger naturligvis af appetitten, men det er vigtigt, at det stadig er risene, der spiller hovedrollen.

 

Saltbagt selleri med relish

Skræl sellerien og indstøb den i fugtig køkkensalt i en passende størrelse gryde af en type, der kan tåle at gå i ovnen.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Spise med Price > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.