Cry Me A River
Hvordan tror du, det er at skulle vælge mellem en søster og en bror? Spørg Maryl Streep og de tre dommere i Talent.
Heldigvis ved man, at Rasmus er i god behold, selvom det kun er Kristine, der er gået videre til live. Og mon ikke han bliver at finde på tilskuerpladserne heppende på sin smukke storesøster.
Tiltrængt kvinderøv
Åh, sikke en dag, og sikke mange tårer, som løb over og dryppede ned på blusen!
Men Joy min due, du kom videre. Ellers var jeg flyttet til Malmø! Og Joy, er du klar over, at du er den eneste, der nogensinde har fået Nikolaj Koppel til at synge med? Altså som i NOGENSINDE. Jeg tror ikke engang, han synger med juleaften.
Og god detalje med en velanbragt brun kvinderøv på dommerbordet. Den trængte vi til. Glæder mig til at se dig til live!
Og Sofie-musen med den store stemme. Hurra, at vi skal se dig igen.
Da Jokeren blev skruk
Men faktisk var den 4. auditiondag en meget blandet fornøjelse.
En fornøjelse helt sikkert, men godt nok noget af et miskmask af dyr, der sked på scenen, små nullerdrenge fra Århus med hjemmelavet rap, som jeg ikke forstod en lyd af. Men det gør heller ikke noget, for nøj, hvor var de søde!
Tror faktisk, at Jokeren blev lidt skruk over dem. Han blev helt blød og far-agtig og ku' slet ikke finde en eneste fejl. Jeg har altid vist, at han bag det barske street- ydre er ligeså sentimental og labil som mig.
Du er sød, Jox. Og du er helt sikkert en god far!
En hyldest til mor
Ja, og så var der John Erik, som sang til sin Mor.
Ja ja, jeg ved godt, at man med fordel ku' ha' brugt den røde knap lidt før. Men vi er ikke maskiner, og det var sådan en sød mor, som sikkert har haft sit hyr med John Erik, da han var dreng. Og teenager. Og voksen. Og sikkert stadig har et hyr.
John Erik ligner én, man stadig godt ku' ha' et vist hyr med. Sådan nogle mødre skal hyldes og gerne en fredag aften i den bedste sendetid!
Rustne Retah
Pu ha! Alle de følelser. Det er til at blive rundtosset af.
Retah med den rustne stemme fuld af levet liv og cigaretter og et snert Billie H.
Bibbi og Snif, bare navnene! Bibbi med mælkehud og den dejligste countrystemme med Dolly Parton-sødme og Emmylou Harris-knæk. Og Snif, for filan!
Jeg er på toppen over sådan en Daddy, som på smukkeste vis - eller "smukkeste" er måske ikke det rigtige ord, men kærligste vis - bakker sin toptalentfulde datter op.
Alt i alt en bevæget dag. Nogle bevægede dage.
Og tænk Jer, der er mere, hvor det kommer fra!