preload loader
Abominabel og Edward

Abominabel og Edward er blandt de 8 deltagere i Talent 2008's 2. semifinale fredag 3. oktober.

Foto: Henrik Frydkjær og Bjarne Bergius Hermansen © DR

 

Skrevet af: Søren Bygbjerg

 

- Hvis folk vil se dans, kan de slå over på TV 2

Sidste fredag sendte seerne danserne Alex og Jeppe & Nick videre til finalen i Talent 2008. Men det gør ikke to af de syngende deltagere i denne uges semifinale bekymrede.

- Hvis det er det, seerne vil have, så kan de slå over på TV 2, siger Sofie og Mathias fra den skøre duo Abominabel, og crooneren Edward er enig:

- Jeg tænker mere, at de nok vil have en sanger videre, så det ikke bliver en danse-finale.

Læs interview med både Edward og Abominabel her på siden - og se dem vise deres talent på DR1 fredag kl. 20.

EDWARD

Hvordan er det gået med prøverne?
- Det er gået godt, synes jeg. Jeg er rimelig tilfreds med min egen præstation, men den kan godt blive bedre. Og det bliver den!

Hvordan føler du dig tilpas på den store scene?
- Rigtig godt. Nu mangler jeg bare publikum, det rigtige lys og den rigtige lyd i mikrofonen.

Kan du blive nervøs ved tanken om, at der vil være en million seere, som kigger på dig i direkte tv?
- Jeg tænker ikke så meget på seerne, jeg tænker på publikum. Det er dem, jeg skal fange. Og hvis jeg gør det, så fanger jeg automatisk også seerne. Og dommerne er også bare publikum, jeg tænker ikke på dem som højere, selvom de har stor indflydelse. Jeg ser dem bare som almindelige mennesker.

Hvad kan vi kan forvente af dit show i semifinalen?
- I kan forvente en performance fra min side, som jeg har arbejdet meget på. Det var Julie Steinckes ønske, og jeg har også selv kunnet se, at jeg ikke gav mig 100% til min audition. Så det bliver en performance og en sang, der er gang i. Det er et nummer, jeg selv har valgt, og som betyder meget for mig. Mere vil jeg ikke afsløre.

Kan du så afsløre, hvad du skal have på på scenen?
- Jeg skal have det tøj på, som passer til sangen.

Der er 8 deltagere med semifinalen, men kun 2, der går videre. Hvordan vurderer du dine egne chancer?
- De er ligeså store, som de andres. Der er forskellige talenter, og det er lidt svært at sige, hvad folk kan lide. Men som Peter Aalbæk sagde, så er det én ting at have talent, og en anden ting er at fremføre det. Og hvis jeg kan kombinere de to ting, så tror jeg ikke, der er noget, der kan gå galt. Så jeg ser ikke nogen grund til, at jeg ikke skulle gå videre!

I sidste uge var det to dansere, som gik videre. Er du bekymret ved tanken om, at det åbenbart er dansere, som seerne foretrækker?
- Nej, tværtimod. Jeg tænker mere, at de nok vil have en sanger videre, så det ikke bliver en danse-finale. Så kan man jo slå over på Vild med dans, hvis det er det, man vil have. Der skal både være gøglere og sangere og så videre til finalen. Men det er selvfølgelig ikke noget, jeg bestemmer.

Hvorfor skal seerne stemme på dig fredag aften?
- Jeg har arbejdet hårdt for det her, jeg yder mit bedste, og jeg gør det, fordi jeg kan lide det. Når jeg står på en scene, så deler jeg mine følelser med publikum, så jeg håber, de vil kunne lide det, jeg laver, og ikke tænke "Hvem er han? Hvad laver han her?".

Hvordan ser din dag ud frem til showet fredag aften?
- Man skal ikke anstrenge sig, har jeg fundet ud af. Så bliver man helt rodet oppe i hovedet. Man skal bare slappe af og forestille sig, at det er en helt almindelig dag. Drikke en kop kaffe om morgenen og spise noget morgenmad, og så bare tage det, som det kommer. Selvfølgelig bliver jeg da nok nervøs, men jeg vil prøve ikke at være for optaget af, at jeg skal optræde, indtil jeg skal optræde.

ABOMINABEL

Hvordan er jeres prøver gået indtil videre?
Mathias: - Det er faktisk gået meget godt. Vi har fået mange nye ideer. Det, vi vil vise, er et produkt af os. Det er ikke noget, som nogen har været inde at pille ved.

Hvad kan seerne forvente af jeres show i morgen?
Mathias:
- Det bliver mere show- og performance-baseret denne her gang. Mere drama. Der er højdepunkter, lavpunkter, et dramatisk klimaks - der er det hele i.
Sofie: - Vi har vist det til koreografen, og hun har hjulpet os lidt på vej og skubbet os i den rigtige retning. Men det er vores eget show.

I optræder igen med en sang, I selv har skrevet. Hvad kan I fortælle om den?
Sofie:
- Det er en sang, som kommer lige fra hjertet. Og ligesom 'Guldfisk', så er det noget, alle kan referere til.

Hvad skal I have på på scenen?
Mathias:
- Påklædningen er vores egen. Det er ikke noget med store fjerboaer eller noget stylist-agtigt med ens sæt tøj.

Kan I blive nervøse ved tanken om, at det er live tv, og der er en million mennesker, som sidder og kigger på?
Sofie:
- Nej, vi har bestemt os for ikke at være nervøs, det kan simpelthen ikke betale sig. Vi glæder os rigtig meget og er rigtig spændte, men vi er ikke nervøse.
Mathias: - Vi vil gerne lade vores budskab gå ud til publikum, uden at vi tænker for meget på dem. Der er one-way-communication. Som fjernsyn i de gode, gamle dage.

Hvordan vurderer I jeres chancer i konkurrencen?
Sofie:
- Det er så forskelligt, hvordan vi er blevet modtaget af folk. Der er lovers og haters, som Julie Steincke sagde. Så det er svært at sige, om vi klarer skærerne. Men vi vil i hvert fald have det sjovt.

Det var to dansere, som gik videre i sidste uge. Så kan man godt tænke, om det kun er dans, folk vil have?
Mathias:
- Hvis det er det, så kan de slå over på TV 2. Der er dejlig dans hver uge med både professionelle og amatører.
Sofie: - Men Mathias og jeg kan også godt nogle moves, og vi kan godt være lidt mainstream af og til. I et halvt sekund af gangen.

Hvorfor skal seerne stemme på jer?
Sofie:
- Hvis de har lyst til at stemme på os, så skal det være fordi, de har lyst til noget, der er lidt anderledes end det, som man altid har set, og hvis de kan tåle, at det godt bliver lidt grimt.

Hvordan ser jeres dag ud frem til showet fredag aften?
Mathias:
- Vi møder ved middagstid og har et interview med P4. Så er der prøver og sminke og så videre. Og så skal vi ellers hygge sammen med de andre deltagere.
Sofie: - Der bliver nok lidt nerver på inden, men ikke når vi går på scenen. Hvis det går galt, så er det på vej ned ad trinnene.

Send eller anbefal link

Tjek profilerne

Edward

20-årige Edward har altid sunget, og i dag studerer han Musikvidenskab på Københavns Universitet.

 

Abominabel

Bag Abominabel gemmer sig de løjerlige kammerater Mathias og Sofie, der går i klasse sammen på Viborg Katedralskole.

 

"Det er en ting at have talent og en anden ting er at fremføre det. Og hvis jeg kan kombinere de to ting, så tror jeg ikke, der er noget, der kan gå galt."

Edward

 

"Mathias og jeg kan godt være lidt mainstream af og til. I et halvt sekund af gangen."

Sofie fra Abominabel

 
 

TALENT 2010 PÅ DR1

Talent 2010 er slut - tak for du kiggede med!

 

Nyt fra dr.dk/talent

Få sidste nyt om Talent - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 

Sms-afstemninger

Sådan stemmer du!

Se hvordan DU stemmer på dine favoritter i Talent 2010.

 

Talent på mobilen

Tag Talent 2010 med på din mobil

Sådan har du altid de seneste Talent-nyheder ved hånden.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Talent > Nyheder > 2008

Talent is a trademark of Blu A/S and Simco Limited. Licensed by FremantleMedia Enterprises.
www.fremantlemedia.com  
Fremantle logo

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.