preload loader
Hannibal Hildorf i 1. semifinale

Foto: Bjarne Bergius Hermansen © DR

 

Skrevet af: Søren Bygbjerg

 

Hannibal Hildorf: - The show must go on!

"Du skal sig' det med blomster" løb det i fredags fra Talent 2008-scenen i DR Byen. Budskabet kom fra en sprudlende positiv entertainer ved navn Hannibal Hildorf. Han sang sin sang om blomster og smilet og dansede det bedste, han kunne. Men det var ikke nok til at slippe igennem nåleøjet til konkurrencens finale.

- Efter så mange år i showbiz ved man, at det går meget hurtigt op, og det går meget hurtigt ned. Allerede under prøverne, da jeg så Robotdrengene og Alex, var der ikke nogen tvivl om, at de var vinderne, fortæller Hannibal til Formiddag på 4'eren efter sin exit fra Talent 2008.

Nervøs for første gang i 24 år
Den ellers så scenevante Hannibal Hildorf kunne godt mærke nerverne, da han stod på scenen i DR Byen.

- Jeg må tilstå, at jeg var en smule nervøs. Jeg havde aftalt, at jeg skulle have et cue, når min sang begynder, fordi det starter med det her "Woa-woa", så ikke jeg kommer til at synge falsk ind over. Jeg fik bare ikke det her tegn, da jeg stod oppe for enden af trappen. Så pludselig kom den her nervøsitet, som jeg aldrig tror, jeg har prøvet før i alle mine år på en scene.

Selvom lydproblemerne lagde en dumper på Hannibals begejstring, så mener han stadig, at det har været en god oplevelse at være med i Talent 2008.

- Det var virkelig en oplevelse at være med og kunne fejre med liv og glæde mit 24-års scenejubilæum med min egen sang. Det var jo fantastisk!

Bidrag til Melodi Grand Prix
Hannibal Hildorf har netop sagt sit job op som social- og sundhedshjælper for at hellige sig sine talenter som entertainer - og som clairvoyant. Og det, at han ikke gik videre til finalen i talent 2008, slår ham ikke ud.

- Det har været sådan hele vejen, at der har været tre verdner: Det spirituelle med clairvoyance, sang og musik som den anden verden, og i perioder et lille vikarbureau som social- og sundhedshjælper, alt efter, hvordan de andre verdner har svinget. Så det er jeg ikke bekymret for. Det at komme ud med kærligheden og være den alsidige person, jeg er, og de forskellige verdner, det er i sig selv en gave.

Hannibal har netop afleveret sit bidrag til Dansk Melodi Grand Prix for 9. gang, og han antyder, at der også er en bog på vej. Og hans humør kan sagtens klare de hårde vilkår i underholdningsbranchen, siger han:

- Det har det kunnet de sidste 24 år. Jeg har været ude for både positive og negative oplevelser. Jeg har også prøvet at få øl ned over mig engang til en koncert og sådan nogle ting, og det skal man simpelthen være hærdet. 

Hør hele interviewet med Hannibal Hildorf her på siden og se video med ham fra Talent 2008..

Send eller anbefal link

Hør interviewet

Profil og video

Hannibal

Hannibal Hildorf er dansktop-stjerne, clairvoyant, social- og sundhedshjælper - og en entertainer af karat.

 
 

TALENT 2010 PÅ DR1

Talent 2010 er slut - tak for du kiggede med!

 

Nyt fra dr.dk/talent

Få sidste nyt om Talent - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 

Sms-afstemninger

Sådan stemmer du!

Se hvordan DU stemmer på dine favoritter i Talent 2010.

 

Talent på mobilen

Tag Talent 2010 med på din mobil

Sådan har du altid de seneste Talent-nyheder ved hånden.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Talent > Nyheder > 2008

Talent is a trademark of Blu A/S and Simco Limited. Licensed by FremantleMedia Enterprises.
www.fremantlemedia.com  
Fremantle logo

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.