preload loader
Matoni Band

Martin, Tommy og Nicolai - til sammen Matoni Band.

Foto: Søren Bygbjerg © DR

 

Skrevet af: Søren Bygbjerg

 

Matoni Band: - Vi vil ud og spille store koncerter!

 Talent

De tre musikalske brødre fra Matoni Band holder fri fra skole for at øve til finalen i Talent 2008. De håber, at showet vil åbne døre for dem, så de kan komme ud og spille for mange mennesker.

Dr.dk/talent har mødt guitaristen Martin på 10 år, trommeslageren Tommy på otte og bassisten Nicolai på syv.

Er I ved at være klar til finalen?
Martin:
- Nogenlunde. Vi holder fri fra skole for at øve. Vi har været herude i DR Byen flere gange, og vi er ret sikre nu.

I har allerede afsløret, at det er 'Hotel California', som I optræder med i finalen.
Martin:
- Ja, det skulle rigtigt have været en hemmelighed. Min mund kørte bare.

Kan I sige noget, om hvad der ellers kommer til at ske?
Martin:
- Der kommer til at ske noget spændende. Der kommer en lille bitte smule skuespil.
Tommy: - Måske - måske ikke.

Hvordan tror I, at I klarer jeg i finalen mod de andre 7 deltagere?
Martin:
- Vi klarer os fint, men vi tror ikke helt, at vi får førstepræmien.

Hvad har været det bedste ved at være med i Talent 2008 indtil videre?
Martin:
- Det, der har været det bedste indtil videre, har været at stå på scenen foran publikum.

Er der nogen, der genkender jer på gaden og siger "Det er dem fra Talent"?
Martin:
- Ja. Nogen spørger om noget rigtig mærkeligt noget, som vi ikke forstår. Og så er der nogen, der spørger om noget mere normalt - hvad vi hedder og sådan noget.
Tommy: - Vi har også skrevet autografer. Jeg har skrevet to eller tre! Og vi har taget billede sammen med Ground Elements.

Det er seerne, der bestemmer, hvem der vinder. Hvorfor synes I, at de skal stemme på jer?
Martin:
- Det er ikke kun os, folk skal stemme på. De må også godt stemme på nogen andre. Men vi har ikke noget imod, at de stemmer på os.

Uanset om I vinder eller ej, hvad håber I så, at I får ud af at have været med i Talent 2008?
Martin:
- Jeg tror, det hjælper os, så vi kan komme ud i store byer og spille for mange mennesker. Vi vil gerne ud og spille nogle store koncerter.

I har allerede været ude at spille, nemlig lørdag efter semifinalen. Hvordan gik det?
Martin:
- Det gik fint. Men der var et sted, hvor Tommy var meget træt. Han lå nærmest bare oven på trommerne med lukkede øjne. Der var i Tarup Centret i Odense. Da han kom ud i bussen bagefter, var han meget søvnig.

Hvis I vinder, får I en hel masse penge. har I tænkt på, hvad I vil bruge dem til?
Martin:
- Vi skal have købte nogen instrumenter. Og så skal vi bruge nogen penge på at rejse.
Tommy: - Vi vil gerne til Vietnam og holde en ferie der.

Send eller anbefal link

"Det er ikke kun os, folk skal stemme på. De må også godt stemme på nogen andre."

Martin fra Matoni Band

 
 

Mere om Matoni Band

Matoni Band

Martin, Tommy og Nicolai er brødre, deres store idoler er Santana og Bon Jovi og de har siden sidste efterår spillet sammen i bandet Mantoni.

 

TALENT 2010 PÅ DR1

Talent 2010 er slut - tak for du kiggede med!

 

Nyt fra dr.dk/talent

Få sidste nyt om Talent - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 

Sms-afstemninger

Sådan stemmer du!

Se hvordan DU stemmer på dine favoritter i Talent 2010.

 

Talent på mobilen

Tag Talent 2010 med på din mobil

Sådan har du altid de seneste Talent-nyheder ved hånden.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Talent > Nyheder > 2008

Talent is a trademark of Blu A/S and Simco Limited. Licensed by FremantleMedia Enterprises.
www.fremantlemedia.com  
Fremantle logo

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.