Merrylu: - Åh nej, hvorfor den lille fejl?
Kan et slangemenneske-show, som vi kender det fra cirkus, varieres, så det bliver sjovt at se på for andre end cirkusmennesker? Det var der mange, der mente, da slangepigen Merrylu var med 3. semifinale i Talent 2008 i fredags, og både seere og dommere var enige om at sende hende vider til finalen.
- Jeg var helt nervøs, da jeg skulle optræde, og det kildede og kildede og kildede i maven, siger Merrylu til Formiidag på 4'eren. Hun er igennem på en telefon fra Belgien, hvor hun holder ferie hos sin mormor.
Teknisk fejl
Selvom hun fik sin finaleplads, var Merrylu var ikke helt tilfreds med sin optræden i semifinalen.
- Der var en teknisk fejl, det gik ikke helt perfekt, siger hun.
- Jeg tænkte "Åh nej, hvorfor den lille fejl?" Måske siger de, det ikke var godt. Men Julie sagde, at de kunne se, at der var en lille tekniske fejl, men de ved, jeg kunne gør det på et andet tidspunkt.
"Noget med fødder"
Merrylu er allerede i gang med forberedelserne til sit show i finalen.
- Jeg vil vise noget godt igen. Jeg vil selvfølgelig lave noget nyt. Jeg har talt med min mor og mormor om det, men jeg vil have, at det skal være en hemmelighed.
Gået på klingen antyder Merrylu, at hendes show vil involvere "noget med fødder". men resten må vi vente med at se til den store finale, som sendes direkte på DR1 fredag 24. oktober kl. 20.
Hør hele interviewet med Merrrylu fra Formiddag på 4eren her på siden.