Kim er en levende jukeboks

41-årige Kim Preuthun er født blind, men han har til gengæld et fantastisk øre for melodier.

Over 2000 sange kan den 41-årige mand fra Ballerup huske på kommando, og den evne udnytter han, når han giver den som "Den levende jukeboks" ved sit keyboard.

Dr.dk/talents udsendte reporter mødte ham i foyeren på Folketeateret i København, hvor han var til audition til Talent 09.

Hvordan har du fundet på at optræde som levende jukeboks?
- Det var nogle af mine kammerater, som begyndte at kalde mig "Den levende jukeboks" for sjov, og så tænkte jeg: "Hvorfor bruger jeg ikke det som et varemærke?" Det fungerer på den måde, at det er som et stort lykkehjul inde i mit hoved, hvis man skal visualisere det. Og der er 2000 søm på lykkehjulet eller flere. Når dommerne så for eksempel siger: "Fats Waller", så kører den hen på 'Ain't misbehavin'' helt af sig selv. Det er ikke noget, jeg tænker over, før jeg er i gang med at spille det. Jeg har engang forsøgt at følge med min hjerne og se, hvad der skete, men det kunne jeg slet ikke.

Hvor tror du, at din hukommelse for melodier kommer fra?
- Jeg ved ikke, om det er autisme. Men til gengæld er jeg rigtig dårlig med en skruetrækker! Jeg startede med at spille musik som fireårig. Min far prøvede at lære mig 'Lille Peter Edderkop' på mit lille plasticklaver, og da jeg havde lært den, var det som om to brikker faldt på plads i et puslespil. Jeg kan tydeligt huske den fornemmelse i kroppen: "Biiing! Så kan jeg det hele!" Det var lidt af en guddommelig gave, jeg fik dengang, og den bliver jeg aldrig færdig med at pakke ud. Der er hele tiden et nyt mål, noget nyt at pakke ud, samtidig med, at jeg kan trække på hele mit gamle bagkatalog. Det er skønt.

Udover at være til audition til Talent 09, hvor bruger du ellers din evne?
- Her i sommer har jeg lavet revy i Frederikssund, hvor jeg har stået på scenen i kjortel og sunget en Peter Belli-sang , der hedder 'Penge', sunget kor og spillet klaver. Ellers optræder jeg på plejehjem og institutioner for psykisk udviklingshæmmede. Hvor som helst der er brug for god musik og fest og glade dage. Og også Fru Olsens 70 års fødselsdag, for jeg spiller både det gamle og det nye.

Hvordan fandt du på at stille op til Talent 09?
- Om morgenen elsker jeg at ligge i min seng og høre radio, og en morgen hørte jeg en reklame for, at der var casting til Talent 09. Så tændte jeg min computer for at se, om der var noget i nærheden - og det vare der, lige i min by, Ballerup, tre dage senere. Og så tænkte jeg: Hvorfor ikke? Og jeg må indrømme nu, at det er ret sjovt at være med.

Hvad håber du, at du kan få ud af at være med i Talent 09?
- Det, jeg håber på, er ikke den kvarte million kroner. Jeg håber, at nogen ser mig og synes, jeg er fantastisk, og det vil forhåbentlig give mig en masse jobs! Når man som jeg er synshandicappet, er det svært at få et arbejde. Når jeg går ud på arbejdsmarkedet for at spørge, om de ikke har lyst til at få mig som deres arbejdspartner, så siger de: "Du kan jo hverken binde dine sko eller smøre din madpakke." Og det er super ærgerligt, for jeg kan en masse ting ud over at jeg kan spille. Så derfor håber jeg, at det her vil give mig en masse at lave og en masse fest i gaden. For det er kedeligt at kede sig, og det er sjovt at have det sjovt.

Se det sidste audition-program til Talent 09 fredag kl. 20 på DR1.