preload loader
Live-deltagerne i Talent 09

Nu er deltagerne fundet til Talent 09's live shows - her er 10 af dem (fra venstre mod højre): Violinisten Vera, bandet Metal Fate, rapperen Kalle Pimp, poledanseren Kristina, BMX-artisten Raber, tryllekunstneren Sunny Cagara, Celine med dyrelydene, danserne Maximum Risk, sangerinden Feridah Rose og sangeren Jes Holtsø.

Foto: Henrik Frydkjær © DR

 

Skrevet af: Søren Bygbjerg

 

Her er Danmarks største talenter


Hundredvis af håbefulde danskere var til audition. 69 af dem fik ja fra dommerne. Og fredag aften blev feltet skåret ned til de 28 deltagere, som er absolut dygtigst - og som skal optræde i Talent 09's store live shows, som sendes direkte fra DR Byen de næste syv uger.

Flest sangere fandt nåde for Nikolaj Koppels, Hella Joofs og Jokerens blik. 10 stk. er videre til live shows, og de spænder lige fra divaerne Feridah Rose og Joanita Lubega over Horsens' hårdeste rapper Kalle Pimp og 11-årige Sebastian med den store stemme til Jes "Børge" Holtsø og hans pianist og den skæve duo Ludo, som synger om hverdagens mærkelige sammentræf.

Næsten lige så mange dansere er gået videre i Talent 09. I alt otte blev det til, og genrerne spænder vidt. Her er alt fra street- og hiphop-dans fra det midtjyske stortalent Seya og grupperne Team Musta og Floor Gangz over duoen Juel & Nissens dansefortællinger til balletdrengen Sigmund, der nok ikke kan dy sig for også at synge lidt.

Tryl, cykler og dyrelyde
Men det bliver langt fra kun sang og dans, som den kommer til at stå på i Talent 09's live shows. Her er også fire musikere med - de klassiske vidunderbørn Camilla & Jonas fra Børkop på fløjte og guitar, violinisten Vera på 15 år, trækbasunisten Jeppe fra Herning og de unge metalband Metal Fate fra Randers.

To tryllekunstnere, Sunny Cagara og TrylleAndreas, er der også blevet plads til, sammen med de to pedalartister, Raber og Nikolaj på hhv. BMX og ethjulet cykel.

Og til at runde det meget varierede felt af er der Kristina Ellemand, som vil demonstrere, at poledancing er andet end og mere striptease, og Celine fra Jyllinge, som imiterer dyrelyde.

To ekstra live shows
Talent 09 er udvidet med to ekstra live shows i forhold til sidste år, og konkurrencen er bygget op næsten som en fodboldturnering:

Først er der to indledende runder med hver syv deltagere. Tre går videre fra hvert program til den første semifinale, som sendes 25. september. Så er der to indledende runder mere med syv deltagere i hver og endnu en semifinale den 16. oktober. Og ugen efter - 23. oktober - kulminerer det hele i en storslået finale direkte fra DR Byen, hvor seks finalister dyster om at blive Danmarks største talent - og vinde den kvarte million kroner, som er på højkant.

Nu tager seerne magten
Det har været de tre dommere, som enerådigt har bestemt i Talent 09's audition-programmer. Men det er slut nu. Fra næste uge, hvor første live show sendes, tager seerne over.

Seerne stemmer to deltagere direkte videre til semifinalerne fra hver af de indledende runder. De tre deltagere, der får færrest stemmer, må sige farvel, og de to deltagere, som fik tredje- og fjerdeflest sms-stemmer fra seerne, havner på bedste X Factor-manér i farezonen og skal optræde igen i Talent 09 Afgørelsen, som sendes hver fredag efter TV-Avisen. Her er det så op til dommerne at vælge, hvem der får en billet til semifinalen - og hvem der får den kolde skulder.

I semifinalerne foregår det på samme måde med afstemningen, og i finalen er dommerne sat helt udenfor indflydelse. Her bestemmer seerne, som suverænt bestemmer, hvem der skal kåres som vinder af Talent 09.

Få overblik over de 28 deltagere i Talent 09's liveshows nedenfor og klik dig videre og læs meget mere om dem og se deres auditions på video.

Send eller anbefal link

Video

De 28 talenter

 
 

 

Live show-deltagerne i billeder

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.

TALENT 2010 PÅ DR1

Talent 2010 er slut - tak for du kiggede med!

 

Nyt fra dr.dk/talent

Få sidste nyt om Talent - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 

Sms-afstemninger

Sådan stemmer du!

Se hvordan DU stemmer på dine favoritter i Talent 2010.

 

Talent på mobilen

Tag Talent 2010 med på din mobil

Sådan har du altid de seneste Talent-nyheder ved hånden.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Talent > Nyheder > 2009

Talent is a trademark of Blu A/S and Simco Limited. Licensed by FremantleMedia Enterprises.
www.fremantlemedia.com  
Fremantle logo

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.