preload loader
Talenterne i 5. live show

De syv deltagere i Talent 09's femte live show (fra venstre): Musikerne Camilla og Jonas, danseren Seya, danseren og sangeren Sigmund, Nikolaj på ethjulet cykel, Jeppe på trækbasun, rapperen Kalle Pimp og sangerinden Maria Hasselager.

Foto: Henrik Frydkjær © DR

 

Skrevet af: Søren Bygbjerg

 

De optræder i femte live show


Gangstarap eller skønsang? Trækbasun eller fløjte og guitar? Dans eller ethjulet cykel? Det er en broget flok talenter, der står på scenen i den sidste af de indledende runder i talent 09 fredag 9. oktober.

Her skal de sidste billetter fordeles til semifinalen 16. oktober. Tre talenter går videre - og fire bliver sendt hjem.

Små uartige smil
Horsens' hårdeste rapper, Kalle Pimp, fik - i følge Hella Joof - alle til at sidde med små uartige smil på, da han leverede et af sine egne numre ved sin audition i Folketeatret, og han har et helt nyt nummer klar til live showet.

Det har 29-årige Maria Hasselager også. Hun sang Bryan Adams-balladen 'Heaven' ved sin audition, og denne gang står den på Dolly Parton.

Dommerne bad 14-årige Sigmund om mere dans og mindre sang, efter han ved sin audition havde optrådt med Duffys 'Warwick Avenue'. Men det unge multitalent fra Holstebro kan sikkert ikke dy sig for både at synge og danse ved sin audition.

"Den bedste danser, jeg har set"
Dans kommer der også fra 19-årige Seya, som ved sin audition fik stående bifald fra dommerne - og fik Jokeren til at udbryde: "Du er den bedste danser, jeg har set!"

Musik kommer der fra det unge søskendepar Camilla og Jonas fra Børkop, og fra 15-årige Jeppe fra Herning på trækbasun. Og endelig er Nikolaj på 16 år fra Faxeladeplads, som vil vise nye tricks på sin ethjulede cykel.

Se alle syv talenters auditions nedenfor og klik dig videre og læs mere om dem. Og se dem optræde live i Talent 09 fredag 9. oktober kl. 20 på DR1.

Send eller anbefal link

 

Læs om deltagerne og se video

Camilla og Jonas Egholm

Fløjte og guitar

- Vi vil gerne indspille en cd, siger søskendeparret Jonas og Camilla fra Børkop. De har øvet sig intenst på guitar og fløjte i fire år.

 

Jeppe Thomsen

Trækbasun

15-årige Jeppe fra Herning bruger det meste af sin fritid på at spille trækbasun. Vinder han Talent 09, vil han købe flere instrumenter.

 

Kalle Pimp

Rap

Til daglig er 23-årige Kasper fra Horsens inventarsamler og familiefar til to små børn. I Talent 09 har han under navnet Kalle Pimp rappet sig i finalen.

 

Maria Hasselager

Sang

Maria har længe ønsket at stå i rampelyset. Nu har den 29-årige studerende fra Tune fundet en troen på sig selv og er klar til at give drømmen om at blive professionel sanger en chance.

 

Nikolaj Moestrup

Ethjulet cykel

16-årige Nikolaj fra Fakse har vundet både VM, EM og DM op til flere gange, og nu vil han vise sine evner på den ethjulede cykel i Talent 09.

 
 

Seya

Dans

19-årige Seya fra Sdr. Felding imponerede dommerne med sin streetdance. Nu har de sendt ham videre til live shows.

 
 

Sigmund

Dans og sang

14-årige Sigmund har altid elsket at synge og danse. Til hverdag går på balletskole i Holstebro, og nu vil han vise hele Danmark, hvad han kan i Talent 09's live shows.

 
 

TALENT 2010 PÅ DR1

Talent 2010 er slut - tak for du kiggede med!

 

Nyt fra dr.dk/talent

Få sidste nyt om Talent - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 

Sms-afstemninger

Sådan stemmer du!

Se hvordan DU stemmer på dine favoritter i Talent 2010.

 

Talent på mobilen

Tag Talent 2010 med på din mobil

Sådan har du altid de seneste Talent-nyheder ved hånden.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Talent > Nyheder > 2009

Talent is a trademark of Blu A/S and Simco Limited. Licensed by FremantleMedia Enterprises.
www.fremantlemedia.com  
Fremantle logo

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.