Sådan kommer du med til Talent 2010's liveshows
Nu går Talent 2010 live! Og hvis du er hurtig og heldig kan du være med blandt publikum, når Danmarks største talenter viser, hvad de kan direkte fra DR Byens største tv-studie, studie 5.
På Billetnet bliver der sat billetter til salg til hvert af de store shows pånær finalen, som kun er for et inviteret publikum. Men husk der er er MEGET få billetter til salg.
Her på dr.dk/talent udlodder vi også hver uge billetter til de eftertragtede shows.
Vi gør opmærksom på, at man skal være mindst 13 år for at kunne være publikum ved Talent 2010's liveshows.
-
Liveshow 1: Fredag 10. september
UDSOLGT!
-
Liveshow 2: Fredag 17. september
UDSOLGT!
-
Liveshow 3: Fredag 24. september
UDSOLGT!
-
Liveshow 4: Fredag 1. oktober
UDSOLGT!
-
Semifinale 1: Fredag 8. oktober
UDSOLGT!
-
Semifinale 1: Fredag 15. oktober
I salg fra mandag 11. oktober kl. 10.
-
Finale: Fredag 22. oktober
Intet billetsalg
PRAKTISK INFO TIL PUBLIKUM
Tidspunkter:
Dørene er åbne mellem 18.30 og 19:00. Dørene lukkes kl. 19:00. Der er ingen adgang efter 19:00. TALENT 2010 sendes direkte mellem kl. 20.00 og 21.55.
Sted:
DR Byen, Amager Fælledvej 72, 2300 København S
Parkering:
Publikum kan parkere på DRs gæsteparkering. P-billet er påkrævet. Det koster 20 kr/time.
Læs mere om parkering her. Desuden går Metroen lige til døren (se køretider her).
Aldersgrænse:
Minimumsalderen for at være publikum er 13 år! Vi har fastsat en aldersgrænse på 13 år for publikum til TALENT 2010, fordi DR gerne vil signalere, at børnene skal være så relativt "voksne" og modne, at de kan holde til at sidde i studiet i lang tid og - uden problemer - være oppe på det tidspunkt af aftenen, hvor programmerne slutter. Vi forventer at forældrene står inde for at børnene kan håndtere at deltage i en DIREKTE tv-produktion. Børn på 13 år kun ifølge med voksen.
Hvad sker der i tidsrummet mellem kl. 18.30 og 20.00?
Det er muligt at benytte toiletfaciliteterne - det er IKKE muligt at komme på toilettet under den direkte udsendelse!
Publikum bliver placeret i studiet på de mest hensigtsmæssige pladser - for produktionen og så vidt muligt den enkelte publikummer.
Vores publikumsopvarmer, sørger for at I kommer i den rette stemning og får en forrygende aften - også inden vi går direkte på TV.