preload loader

--:--:--

SE VIDEO: Fox Footworks audition i fuld længde.

Skrevet af: Jon Bonde Eriksen

 

Denne gang bli’r det hardcore

Sidste år nåede breakdanseren Mohammed og hans crew, Floor Gangz, til Talents liveshows. Nu har han samlet et nyt hold dansere i gruppen Fox Footwork, og fredag aften strøg de videre i konkurrencen med tre ja'er fra dommerne.
Dr.dk/talent har mødt Mohammed.

Hvordan kan det være, at du har valgt at stille op i Talent igen?
- Jeg var egentlig ikke så meget for at stille op igen, det kunne fremstå lidt desperat, men de to andre medlemmer overbeviste mig med deres gejst, lyst og vilje til at vinde Talent.  De brændte for det, og det ville gøre en stor forskel i deres liv.

Du nåede til live-shows sidste år, hvor langt tror du, at I kan nå i år?
- Vi skal vinde. Alt andet vil være en skuffelse.

I prøvede lidt flere forskellige ting sidste år og blev beskyldt  for ikke at være "street nok" af dommerne.  Er I mere street i år?
- Det er lige på og hårdt i år. Det er et hardcore hyped show uden så meget tingeltangel. Selvfølgelig med masser af overraskelser iblandt.

Hvad kan vi forvente os fra Fox Footwork, såfremt I går videre til live-shows?
- Lige på og hårdt med halsbrækkende moves og et eksplosivt show, hvor man ikke keder sig.
Det giver forhåbentlig folk lyst til at se mere.

De halsbrækkende moves har tydeligvis givet pote, men har I slået jer på den bekostning?
- Ja, det er hårdt for kroppen, men vi brænder så meget for det. Vi træner jo 2-3 timer hver dag, så meget vi nu kan.

Er der forskel på at få respekt fra Nikolaj Koppel og Jokeren?
- Det er der helt sikkert. Men begge er fede måder at få respekt på. Netop fordi Jokeren og Koppel er musikalske på hver deres led inden for forskellige genrer. Det at begge parter kan se det det fede i det, vi laver, det gør, at man får optur på.

Koppel var meget begejstret for jeres optræden, og hans anbefaling var: "Keep it real". Er det noget I vil følge?
- Det har vi tænkt os at fortsætte med. Det var noget af det, vi lærte sidste år. Det fungerede ikke helt, at prøve og komme med et lidt mere blødsødent budskab. Danmark har brug for at se breaks springe ud af fjernsynet, og ind i deres stuer, og det er dét, vi laver. Det er dét, de har brug for at se. Jeg tror også, at det var den oplevelse, dommerne fik til vores audition.

Se auditions i fuld længde med Fox Footwork og fire andre talenter her på siden.

Send eller anbefal link

Flere eksklusive klip

 

Anden auditiondag i billeder

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.

TALENT 2010 PÅ DR1

Talent 2010 er slut - tak for du kiggede med!

 

Nyt fra dr.dk/talent

Få sidste nyt om Talent - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 

Sms-afstemninger

Sådan stemmer du!

Se hvordan DU stemmer på dine favoritter i Talent 2010.

 

Talent på mobilen

Tag Talent 2010 med på din mobil

Sådan har du altid de seneste Talent-nyheder ved hånden.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Talent > Nyheder > 2010

Talent is a trademark of Blu A/S and Simco Limited. Licensed by FremantleMedia Enterprises.
www.fremantlemedia.com  
Fremantle logo

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.