Semifinalisterne: Alt kommer fra munden af
Glæden lyser ud af både Sahra da Silva og Patrick, efter de begge - som de første - er gået videre til semifinalerne i Talent 2010.
- Jeg har det vildt godt, kommer det fra den fåmælte 17-årige beatboxer fra Harboøre.
- Jeg er overrasket over, dommerne sagde, jeg er aftenens store overraskelse. For jeg synes, de andre deltagere var mindst lige så gode, hvis ikke bedre.
Også den 25-årige sangerinde Sahra er både glad og overrasket.
- Det er da fantastisk, det er dejligt, siger hun.
- Jeg vil sige, jeg synes, de har været skidegode - også dem, der ikke er gået videre. Jeg vidste ikke selv, hvem jeg skulle stemme på, hvis jeg ikke havde været med i programmet - og hvem jeg synes, der skulle gå videre og ikke gå videre.
Hella kan også lære det
Patrick imponerede dommerne med sine evner som beatbox, og han bekræfter, at der ike var nogen form for baggrundslydspor eller snyd med i spillet.
- Nej. Alt kommer fra munden af, siger han.
Dommeren Hella Joof prøvede også at beatboxe lidt, og Patrick vilgerne hjælpe hende på vej.
- Det tror jeg godt, jeg kan lære Hella det. Alle kan lære at beatboxe, men alle kan ikke blive lige gode. Man har sin egen stil, man bygger op, forklarer han.
Dommerne var fulde af ros over for Sahra der blev kaldt aftenens "mest helstøbte" optræden, og Nikolaj Koppel mente, at hun brød rammerne for sådan et show og var "beyond en talentkonkurrence".
- Jeg har helt klart haft mine tanker om, det ville være rigtigt for mig at stille op i det her program, siger Sahra.
- Men jeg vil så dertil føje, at jeg er rigtig glad for, jeg er her nu. Og jeg tror helt sikkert, jeg kan få rigtig meget ud af det!
Se videointerviews med Patrick og Sahra her på siden!