preload loader
Vera i Talent 09

Vera spiller Jimi Hendrix i Talent-finalen 09

Foto: Bjarne Bergius Hermansen © DR

 

Skrevet af: Jon Bonde Eriksen

 

Vera: Talent åbner nye døre

Jeg er kommet rigtig meget frem, fortæller Vera Panitch et år efter, hun scorede en andenplads i tv-konkurrencen. Dr.dk/talent har taget en snak med den 16-årige violinist, som til hverdag går på musikkonservatoriet.

Hvordan havde du det den dag, du var til Talent-audition for et år siden?
- Jeg var ret nervøs, inden jeg skulle ind, især fordi jeg havde siddet og ventet hele dagen.  Man havde ingen steder, hvor man kunne varme op, og når man ikke er varmet op, så kan ens fingre jo heller ikke flytte sig ordentligt. Så bliver man automatisk nervøs, når man skal ind og spille foran dommerne.

Hvordan var det at være med i et tv-show i forhold til de andre musikkonkurrencer, du har deltaget i?
- De andre konkurrencer er klassiske, og det er meget meget anderledes. Jeg tænkte ikke så meget over, at det var på tv. Jeg tænkte mere, nu skal jeg bare gøre mit bedste!

Hvad var din største oplevelse i Talent 09?
- Det, jeg allerbedst kunne lide ved showet, var sammenholdet. Man blev så tætte med alle. Når man skulle ind på scenen, var der en god stemning, og man bakkede hinanden op og ønskede held og lykke osv. Alle folk hjalp med til at gøre oplevelsen bedre!

Du nåede til finalen i Talent, hvor du blev nr. 2. Hvad har du fået ud af at være med?
- Der er sket rigtig meget, siden jeg var med i Talent! Jeg har fået en del kontakter, og jeg er kommet rigtig meget frem - også inden for den klassiske verden. Jeg har fået meget bekendtskab med ting, jeg ikke har prøvet før - jeg spiller blandt andet med dj på diskotek Zen i ny og næ. Det er vildt fedt og spændende at få lov at prøve forskellige ting - og jeg kan finde ud af det!
Mest af alt har Talent givet mig nogle kontakter, der har hjulpet mig med at komme ud og lave det, jeg allerbedst kan li' at lave.

Har du et godt råd til alle de håbefulde deltagere i Talent 2010, som nu skal gennem det samme som du var for et år siden?
- Vær jer selv! Slap af og nyd, at I er der. Lad være med at fokusere på, at det er tv. Fokusér på at slappe af, nyde selskabet og nyde især, at I får lov til at stå og optræde med dét, I elsker allermest!

Talent 2010 starter fredag 13. august kl. 20.00 på DR1.

Send eller anbefal link

"Mest af alt har Talent givet mig nogle kontakter, der har hjulpet mig med at komme ud og lave det, jeg allerbedst kan lide at lave."

Vera

 

Vera i Talent 09

Vera

- Alle kan blive et talent, hvis blot de øver sig nok, mener violinisten Vera på 16 år fra København.

 
 

TALENT 2010 PÅ DR1

Talent 2010 er slut - tak for du kiggede med!

 

Nyt fra dr.dk/talent

Få sidste nyt om Talent - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 

Sms-afstemninger

Sådan stemmer du!

Se hvordan DU stemmer på dine favoritter i Talent 2010.

 

Talent på mobilen

Tag Talent 2010 med på din mobil

Sådan har du altid de seneste Talent-nyheder ved hånden.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Talent > Nyheder > 2010

Talent is a trademark of Blu A/S and Simco Limited. Licensed by FremantleMedia Enterprises.
www.fremantlemedia.com  
Fremantle logo

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.