Vera tilbage i Talent
17. sep. 2010 19.58Sidste år blev hun nr. 2 i talent. Fredag aften var hun tilbage, men i en meget mere tilbagetrukket rolle.
- Jeg skal spille som backup for Morten, forklarer den unge violinist, da dr.dk/talent møder hende inden showet.
- Det er fordi, Morten har gået på Sankt Annæ, og jeg spiller i Sankt Annæ Symfoniorkester. Og Sankt Annæ Big band og Symfoniorkester er blevet bedt om at komme og spille lidt med.
Og Vera synes ikke, et er underligt at skulle holde sig i baggrunden.
- Nej det synes jeg ikke. Det passer mig fint.
Vokset af at være med i Talent
Inden showet har Vera prøvet at give Morten nogle gode råd.
- Vi har snakket lidt om det, og jeg har prøvet at give mit bedste råd. Men jeg synes, han klarer det rimelig godt selv.
Selvom hun lige akkurat ikke vandt sidste år, har Vera kunnet bruge oplevelsen at være med i Talent til meget.
- Jeg synes, jeg har fået rigtig meget ud af at være med. Jeg har fået nogle gode kontakter, nogle gode venner og nogle gode jobs. Jeg er vokset rigtig meget på at være med og har fundet ud af nogle ting om mig selv ved at være med.
Se videointerviewet med Vera her på siden.