Nikolaj
Semifinale 4 17. oktober 2008 kl. 20:00
på
DR1
Nikolaj Jartved fra Hedehusene imponerende sine forældre med nogle danse-moves, da han var otte år, og siden har han danset den blanding af moderne dans og electric boogie, som han stiller op med i Talent 2008.
Som spastiker er det vigtigt for 19-årige Nikolaj at vende det negative til noget positivt og udfordre folks fordomme om, hvad spastikere kan og ikke kan. Senere på året vil Nikolaj forsøge at stille op til DM i komik - hans store drøm er at blive stand-up komiker. Det falder altså den unge mand naturligt at stå på en scene: "Jeg er ikke handicappet, når jeg står der", fortæller han.
Han spiller i øvrigt handicap-fodbold på højt plan. Han har blandt andet vundet DM, er sjællandsk mester, uofficiel europamester og spiller på landsholdet. Derudover har han lige fået topkarakteren 12 til sin første eksamen - i samfundsfag på HHX.