Nellie og Eva
Første live show 11. september 2008 kl. 20:00
på
DR1
Nellie og Eva dansede sig ind i dommernes hjerter med deres æstetiske danseshow under deres audition til Talent 09. De elektriske stød og den formfuldendte koreografi sprang alle rammer for dansens univers, hvilket fik Nikolaj Koppel til at kalde dem "finale-favoritter".
Nellie og Eva har begge en forkærlighed for at både danse og undervise. De lever begge af og tage rundt i landet og vise deres talenter i shows, og som begge piger udtrykker det, så lever og ånder de for at vise nye, anderledes kunstneriske elementer i dansen.
De er især meget inspireret af Josephine Baker, som blev verdensberømt i 1920'erne for at danse kun iført bananskørt! Pigerne har taget denne performer til sig og læner sig gerne op ad Bakers udfordrende udfoldelser.
Nellie og Eva træner og underviser på Flow Dance Academy, som de begge har et meget varmt forhold til og samtidig modtager stor støtte fra. De opfatter hinanden som store- og lillesøster, men finder hele tiden inspiration fra hinanden, idet de begge tilfører meget forskellige personligheder til dansen. De har dog fundet et fælles kodesprog i deres blandede musiksmag, som både består af jazz, klassisk og elektronisk. Det hele koblet sammen med Josephine Bakers udfarende attitude på scenen har skabt en dans, der er gennemtænkt og veludført, men med konstante nye vinkler.