Camilla og Jonas Egholm
Femte live show 09. oktober 2008 kl. 20:00
på
DR1
Camilla og Jonas er et talentfuldt søskendepar fra Vejle-området, som bor sammen med deres forældre og lillesøster. De har begge spillet på hvert deres instrument i fire år og er helt bidt af musikken. Deres familie er en stor støtte for at nå langt, men de giver samtidig også konstruktiv kritik for at dygtiggøre de unge talenter.
Jonas er 12 år og vandt allerede som 10-årige en konkurrence blandt dygtige musiske børn. Præmien var at medvirke i Sigurd Barrett og DR SymfoniOrkestret under adskillige koncerter, hvilket var en stor oplevelse for ham. Jonas øver ofte på musikskolen, men hygger samtidig også en masse med sine venner, hvor de spiller computer og fodbold.
Camilla har som sin bror gået på en musisk talentlinje allerede som barn, men modsat Jonas, som gik anden vej for at udvikle sit talent, fortsatte hun på denne skole. Camilla elsker at spille foran et publikum, men samtidig også øve entusiastisk alene hjemme på værelset og her opleve, hvor musikken kan føre hende hen. Camilla hygger sig også en masse i fritiden med sine veninder, hvor der ikke kun bliver snakket musik.
De to dygtige musikere modtager en stor støtte fra Jonas' guitarlærer. De synes begge, at de andre deltagere i Talent 09 er vildt dygtige, men de kan begge se, at de adskiller sig fra de andre ved at spille noget helt andet.
Camilla og Jonas får store julelys i øjnene ved tanken om at vinde Talent 09: "Vi vil gerne indspille en cd", siger de begge i kor. Camilla tilføjer til sidst, at hun gerne vil købe en ny og sejere fløjte, som kan endnu flere finesser, end den hun allerede har.