Kalle Pimp
Femte live show 09. oktober 2008 kl. 20:00
på
DR1
Kalle Pimp med et borgerlige navn Kasper Ejnar Glyngfeldt Larsen bragte som den første nogensinde gangstarappen ind i Talent, og Jokeren var meget begejstret for hans audition, hvor han kom ud over scenen og leverede en gennemført rap.
Kalle Pimp har dog også en blød side som familiefaderen, der bor i Horsens sammen med sin kone og deres to små børn. Han arbejder som inventarsamler i det daglige for at forsørge sin familie foruden at optræde med sit crew til forskellige arrangementer i landet.
Kalle Pimp rapper normalt sammen med to venner, men i Talent 09 er han selv i fokus, og de to andre laver backup. Han har altid set Jokeren som et stort forbillede og fundet stor inspiration fra ham til sine tekster. Kalle Pimp fortæller, at hans rap opstår, når uforudsete oplevelser sker i dagligdagen, og det er dem, som han mixer i sine tekster. Kalle Pimp har allerede haft stort succes efter sin optræden på tv, som medførte en koncert til en stor firmafest allerede om lørdagen.
Han oplever en megen støtte fra sine venner, men fremhæver især opbakningen fra sin kone, der også var den, der opfordrede ham til at stille op til Talent 09. Kalle Pimp fortæller, at han nok ligner en hård type udenpå, men indeni er han blot en rar familiefar, og det de fordomme, han gerne vil have nedbrudt. Man kan sagtens være rapper og synge hårde og frække tekster, men samtidig også være familiefar.