preload loader
Nikolaj i Talent 09

Nikolaj Blakfeldt Moestrup optræder på sin ethjulede cykel i Talent 09.

Foto: Henrik Frydkjær © DR

 

Nikolaj Moestrup

Femte live show 09. oktober 2008 kl. 20:00 på DR1

Den seje og dygtige cykelartist Nikolaj har både vundet VM, EM og DM op til flere gange og vil nu forsøge sig i Talent 09, som han ser som en stor udfordring. Livet har ikke altid været let for Nikolaj, og han har kæmpet en hård kamp mod mobberier og skoleskift hele sin barndom. Det unge talent er dog nu bevidst om, hvorfor de mange drillerier stod på og har genvundet en enorm selvtillid, som han bruger til at vise sine kunster.

"Jeg har været meget ked af det som barn og blev altid drillet med mine briller og min ethjulede cykel," fortæller Nikolaj, "og det udviklede sig ofte til store kampe, hvor jeg forsøgte at forsvare mig på den forkerte måde". Nikolaj bruger i dag en masse tid på at være foredragsholder mod mobberi, foruden sin skolegang på erhvervsskolen, hvor han er i gang med 9. klasse.

I sin fritid optræder han ofte med et cirkus, hvor kun han og en voksen er artister - og nå ja, så er der deres gris! "Vi har det altid så sjovt, når vi tager ud til arrangementer og optræder," siger den storsmilende Nikolaj.

Nikolaj har valgt at stille op i Talent 09 for at vise, at man ikke er nørd, blot fordi man er lidt anderledes. Han ved, at han har et talent, som han kan se på sin medaljerække, men han vil gerne vise Danmarks befolkning at ved at rejse sig igen og have troen på sig selv, kan man nå så langt, man vil.

Nikolaj er meget ambitiøs inden for sin sportsgren og tager til udlandet, når han vil hente udfordringer. Han har selv fundet sin tyske sponsor, som er en stor støtte for ham, da det er en dyr sportsgren. Grundet sine mange titler er han allerede selv talentspejder og er altid på udkig efter nye.

Send eller anbefal link

Talent:

Ethjulet cykel

Alder:

16 år

By:

Fakse

 
 

Læs mere

Nikolaj: - Et adrenalin-kick at være med i Talent 09

16-årige Nikolaj Moestrup imponerer dommerne i Talent 09's sidste audition-program. - Jeg vil vise verden, at selvom man cykler ethjulet cykel, kan man godt få succes, siger han.

 

- Det bliver rock'n'roll

Michael Jackson er skiftet ud med Green Day, når 16-årige Nikolaj kæmper for en semifinaleplads i Talent 09 fredag aften. Mød ham inden showet og se ham give en forsmag.

 

Hverken cykel, dans eller sang klarede det

En ethjulet cykel på et glat gulv, en øm dansehånd og en sjælden kombination af dans og sang måtte sige farvel til Talent 09.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Talent > Talenterne > 2009 > Live 5

Talent is a trademark of Blu A/S and Simco Limited. Licensed by FremantleMedia Enterprises.
www.fremantlemedia.com  
Fremantle logo

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.