Sigmund
Femte live show 09. oktober 2008 kl. 20:00
på
DR1
Sigmund har altid elsket at synge og danse. Han går til daglig i 8. klasse på balletskolen i Holstebro og bor i en lille landsby lidt uden for byen sammen med sin familie. Han har det rigtig godt på skolen og nyder hver dag at få lov til at folde sig ud og lære nye dansetrin fra de dygtige undervisere.
Sigmunds far fortæller, at lige siden Sigmund var barn, har han altid været meget dygtig til dansen. Samtidig er familien meget musikalske, og de to genrer kombineret mundede ud i en audition, som bestod af både sang og dans. Dommerne vil meget gerne se mere af balletten og mindre sang, hvilket Sigmund har taget til sig, men musikken lægges nu ikke helt væk...
Sigmund oplevede allerede i børnehaven, at han følte sig godt tilpas på en scene og optræde. Han erfarede senere i folkeskolen, at han havde det sjovere sammen med pigerne i stedet for at spille fodbold i frikvartererne, hvilket medførte adskillige mobberier. Han gjorde op med sig selv i en ung alder, at han ville andet i livet end at gå på en almindelig folkeskole og startede med at gå til optagelsesprøver til balletskolen. I 4. klasse var han så dygtig at komme ind.
Han elsker at gå i skole og danse hver dag og nyder samtidig, at han nu har chancen for at være med i Talent 09. "Jeg er meget stolt af mig selv," fortæller Sigmund. "Jeg er gået videre til Talent 09's live shows, og jeg ser det virkelig som en god og spændende udfordring, fordi alle de andre talenter er lige så dygtige og specielle".
Han har ikke tidligere optrådt med sang, men han glæder sig uendeligt meget til at vise Danmark og dommerne, at han har dét talent, der skal til, for at være med i Talent 09.