preload loader
Grevinderne i Talent 2010

Foto: Bjarne Bergius Hermansen © DR

 

Grevinderne

2. liveshow 17. september 2010 kl. 20:00 på DR1

Grevinderne optræder med et unikt gymnastikprogram med en kombination af fart, springgymnastik og livsglæde, udført på måtte og minitrampolin.

Man skulle holde tungen lige i munden, da Grevinderne indtog scenen med utrolige spring, energi og en livsglæde, der nåede helt ud til publikum. Den imponerende gymnastik blev da også kvitteret med gåsehud på Hellas arme og et hjerte oppe i halsen. Den mandlige del af dommerpanelet var også imponerede, og Nikolaj fremhævede bl.a. den begejstring pigerne udstrålede, mens Jokeren kommenterede den høje sværhedsgrad i øvelserne.

Entusiasme og daglig træning
De 17 piger, der deltager i Talent 2010, er mellem 9 og 20 år, og bliver trænet af Allan, der startede showholdet for 27 år siden. Allan fortæller, at eliteholdet i dag er den bedste gruppe, han nogensinde har haft. Pigerne går op i gymnastikken med liv og sjæl og er ivrige efter at træne og blive dygtigere hele tiden. Eksempelvis har pigerne hjemmetræning hver eneste dag, hvilket pigerne selv ved er en nødvendighed for at blive en dygtig elitegymnast. Udover det er de til træning fire til fem gange om ugen og på tur 37 weekender om året i Danmark og i udlandet.

Eftertragtede damer
Showholdet har stået på mange af de største gymnastikscener i verden - fra Singapore og Australien i øst til USA og Mexico i vest. Denne sommer var gruppen i Tyskland i omkring to uger og lukkede bl.a. et stort show kl. 12 om aftenen for 3000 mennesker. I 2009 vandt de en opvisningskonkurrence i USA. Op til konkurrencen havde der været kvalifikationsrunder, og de endelige deltagere kom fra 17 forskellige og 10 forskellige lande, men det blev altså Grevinderne som det eneste hold fra Skandinavien, der løb af med sejren.

Hjælper hinanden
Man kunne nemt tro at en masse piger, der er samlet på rejser og til utallige træninger, betyder intriger og klikedannelse. Det er dog ikke tilfældet hos Grevinderne, der er rigtig gode til at tage sig af hinanden og hjælpe hinanden. "Vi er venner alle sammen på holdet, og med de store oplevelser vi får sammen, er det ikke så svært at klare sig gennem de hårde," siger en af pigerne. Pigerne har nu så stor erfaring med turnélivet, at de kender de fleste udfordringer de møder.

Noget helt specielt i Talent2010
Allan og pigerne er meget glade for de oplevelser, de allerede har fået ved deltagelsen i Talent 2010, og det var strålende og smilende piger, der gik videre i konkurrencen. De glæder sig til at vise endnu mere af deres talent, og der er lavet et træningsprogram med træning næsten hver dag frem til deres næste optræden, da holdet gerne vil lave noget helt specielt for hele Danmark.

 


 

Send eller anbefal link

Talent:

Gymnastik

Alder:

9-20 år

By:

Karlslunde

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Talent > Talenterne > 2010

Talent is a trademark of Blu A/S and Simco Limited. Licensed by FremantleMedia Enterprises.
www.fremantlemedia.com  
Fremantle logo

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.