preload loader
Teenage Boss

Lav et budget, hvis du vil have pengene til at strække en hel måned. Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen giver gode råd om budgettet.

 

1. Lav et budget

Måske har du oplevet, at dine penge er sluppet op, selvom der stadig er meget måneden tilbage. Og det kan endda være svært at overskue, hvad pengene egentlig er blevet brugt på.

Men sådan behøver det ikke at være. Hvis du lægger et budget for hver måned, kan du meget nemmere holde styr på din økonomi.

Og et budget er faktisk meget enkelt, forklarer Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonomi i Nordea.

En aftale med dig selv

- Et budget er en aftale, du laver med dig selv om, hvordan du vil bruge dine penge, siger Ann Lehmann Erichsen 

For at lave et budget, skal du skrive op, hvor mange penge du har hver måned fra lommepenge og fritidsjob. Bagefter skal bestemme dig for, hvor mange af de penge, du vil bruge på forskellige ting.

Det vil sige, at du afgør, hvor meget du vil bruge på f.eks. biografture, tøj og til at spare op.

- Husk at overveje, hvordan du helst vil bruge dine penge, når du lægger et budget. Vil du kunne købe en snack ofte, eller vil du hellere kunne købe en større ting som f.eks. en taske en gang i mellem, siger Ann Lehmann Erichsen.   

Vigtigt senere hen

At lægge et budget hjælper dig ikke kun med at få lommepengene til at række hele måneden.

Hvis man tidligt lærer at have overblik over sin økonomi, kan det også være en stor hjælp, når det ikke er ens forældre men banken, man skal diskutere økonomi med.

- Det er vigtigt at kunne vise, at kender sine faste udgifter, at man kan spare op og ikke laver overtræk på kontoen. Det kan man få brug senere i livet, når man skal kreditvurderes til et lån til en bolig eller en bil f.eks., siger Ann Lehmann Erichsen.

Her kan du læse mere om, hvilke metoder du kan bruge til at lægge et budget.

 
 

Sendes seks mandage kl. 21.00 på DR1 Første gang den. 05. 11. 2012

 

Økonomi for Dummies

Se også Økonomi for Dummies med Huxi Bach og Karen Thisted.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Teenageboss > Artikler

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.