preload loader
Teenage Boss

Der er mange måder at holde budgettet levende på i løbet af måneden. Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen forklarer hvordan.

 

Sådan holder lommepengene hele måneden

Det kan være nemt at lægge et budget. Det kan være meget sværere også at få budgettet til at holde.

Men der findes nogle enkle metoder, der kan hjælpe med det.

Først og fremmest skal man finde den måde, der gør det nemmest at holde styr på, hvor mange penge man bruger. 

Ann Lehmann Erichsen foreslår to forskellige metoder til hele tiden at holde øje med sit forbrug.

1. Brug kontanter

En metode er at hæve alle de penge, du har til hele måneden. Så kan du fordele kontanterne i forskellige kuverter. En kuvert med penge til tøj, en kuvert med penge til mad osv.

Hver gang du har brugt penge fra en af kuverterne, kan du lægge kvitteringen ned i.

På den måde har du både styr på, hvad pengene er gået til, og hvor mange der er tilbage.

2. Brug computeren

Hvis du helst vil bruge et betalingskort, er det en god ide at bruge computeren til at holde styr på dit budget.

Du kan f.eks. bruge et regneark, hvor du hver dag skriver ind, hvor mange penge du har brugt de forskellige poster.

Der findes også flere hjemmesider, der kan hjælpe dig med at holde styr på dit budget.

Spiir.dk er en dansk hjemmeside, der er meget enkel at bruge, og som kan kobles sammen din netbank, så dine udgifter automatisk bliver hentet ind i dit budget.

Puf til dig selv

En anden måde, der kan hjælpe dig til at overholde dit budget, kaldes nudge. Nudge er et engelsk ord, der betyder puf.

Det vil sige, at man puffe til en selv. Puffene består i at gøre det sværere for en at gøre det forkerte - som at bruge for mange penge. 

Eller at det lettere for en selv at gøre det rigtige - som at overholde sit budget.

Hvis er over 18 år kunne et puf f.eks. være ikke at få et dankort, men kun at bruge et betalingskort som Visa Electron, hvor man ikke kan lave overtræk, så man ikke kan bruge flere penge, end man har.

Hvis man har bestemt sig til at spare lidt op hver måned, kan man få sin bank til automatisk at overføre et bestemt beløb til en særlig konto til opsparing i starten af måneden. På den måde kommer man ikke til at bruge pengene, der ellers skulle have været sparet op.

 
 

Sendes seks mandage kl. 21.00 på DR1 Første gang den. 05. 11. 2012

 

Økonomi for Dummies

Se også Økonomi for Dummies med Huxi Bach og Karen Thisted.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Teenageboss > Artikler

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.