preload loader

AFSTEMNING: BEDSTE FANTASY FILM






Det er blevet tid til endnu en Troldspejlet-afstemning, hvor vi kan løse et af livets store spørgsmål. Denne gang drejer det sig om fantasy-film - en filmtype, som vi har oplevet flere af de sidste 10-15 år end nogensinde før. Men hvilken er den bedste? Det er op til Troldspejlets seere at afgøre endeligt. Vi har nomineret 20 film, som man her kan stemme på:

 
wizard of oz
Wizard of Oz (1939)
Fantasy-film var sjældne i gamle dage, og den første store klassiker der har fortjent at komme med på listen, finder vi i 1939 med Troldmanden fra Oz - den mest kendte filmatisering af Frank Baums univers med pigen Dorothy og landet for enden af vejen med de gule brosten.


Thief of Bagdad (1940)
Året efter kom den flotte filmatisering af 1001 Nats eventyr - Tyven fra Bagdad. Effekterne er imponerende i betragtning af, at den er fra 1940, og stemningen er enestående - den er netop kommet på dvd og den er værd at se.


Brødrene Løvehjerte (1977)
Astrid Lindgrens mest kendte fantasy-univers er Brødrene Løvehjerte, som fik en flot filmatisering i 1977, og den skal selvfølgelig med.

The Never Ending Story-filmene (1984-94)
Michael Endes historie om drengen Bastian i landet Fantasia blev filmatiseret i 1984, med masser af fabelagtige figurer og den har stadig mange fans.


Labyrinth (1986)
Dukkemageren Jim Hensons største fantasy-bedrift er Labyrinten, som imponerede alle i 1986.


Willow (1988)
George Lucas er stor fantasy-fan og Star Wars er selvfølgelig også en slags fantasy. Men han har også lavet en rendyrket af slagsen: Willow fra 1988, med Warwick Davis som i den lille, men markante helterolle.


Harry Potter-filmene (2001-12)
Men det er klart, at Harry Potter-filmene har en god chance for at komme med i toppen af vores fantasy-filmliste. Den første kom i 2001 og vi nærmer os som bekendt slutningen.


Labyrinth
stardust
Lord of the Rings-filmene (2001-03)
For mange er Tolkiens Ringenes Herre den ultimative fantasyroman-serie og det ultimative fantasyunivers. Og Peter Jacksons filmtrilogi blev en gigantisk succes. Men er Ringenes Herre-filmene også de bedste? Det får vi at se.


Ella Enchanted (2004)
Vi har også mindre kendte, men gode film med på listen. Humoren er vigtig Magiske Ella fra 2004.


Narnia-filmene (2005-)
Tolkiens ven, forfatteren C.S.Lewis, begyndte at skrive sine Narnia-bøger i 1939. De blev verdensberømte efter 2. verdenskrig, men den første rigtige filmatisering kom først i 2005 - og har ført til en serie, hvis tredje afsnit er ved at være klar.


Star dust (2007)
En af Troldspejlets favoritter blandt de mindre kendte fantasyfilm er denne oversete klassiker - Star dust fra 2007.


Det gyldne kompas (2007)
Philip Pullmanns Det gyldne Kompas fik ikke så stor succes i filmudgave, men den var flot lavet og har mange fans.

Spiderwick Cronicles (2008)
Mange har også med fornøjelse læst Tony Di Terlizzi og Holly Blacks Spiderwick-bøger, og den første film om dette fantasyunivers er også med på vores liste.

De fortabte sjæles ø (2007)
På filmfronten er Danmark kun sjældent med, når det gælder fantasy. Men De fortabte sjæles ø fra 2007 kan godt mænge sig med de bedste!

Where the Wild Things Are (2009)
Drengen Max møder en helt mærkelig verden i Where the Wild Things are, som floppede i biograferne, men som har fortjent en chance.

Avatar (2009)
Det modsatte af flop var Avatar, som vel både er fantasy og science fiction - vi har den med her, fordi det er de blå navi'er og deres fantasiverden, der er filmens kerne.


where-the-wild-things-are-poster3
City of Ember
Alice in Wonderland (2010)
Alice i Eventyrland er både fantasy - og komplet nonsens. Der var stor uenighed om Tim Burtons filmatisering, men den er rendyrket fantasy og skal også med på listen.

City of Ember (2008)
I denne oversete fantasy-film kæmper beboerne i en isoleret underjordisk by mod den ukendte plan, magthaverne har lagt - og to børn leder efter nøglen til byens fortid, en hemmelighed, der er byens eneste redning.

Adventures of Baron Munchhausen/Verdens Største Løgnhals (1988)
Instruktøren Terry Gilliam har lavet mange sære og overraskende fantasyfilm - han er med på listen med den smukke og eventyrlige udgave af Baron Münchhausens fantastiske løgnehistorier en af de film, hvor fantasien hyldes som den ægte virkelighed, men den almindelige virkelighed bare er tosset...og kedelig!

Charlie og Chokoladefabrikken (2005)
Tim Burton er en mester i makabre eventyr og i sin filmatisering af Roald Dahls bog om drengen Charlie og hans møde med den mærkelige chokoladefabrikangt får vi et ægte fantasyunivers, som næsten ikke er til at tro på - og så alligevel så virkeligt...




Bemærk at alle indlæg skal godkendes af Troldspejlets webmaster, før de bliver synlige. Det sker på hverdage mellem 9 og 17.

Webmasteren forbeholder sig ret til ikke at godkende indlæg, der indeholder racisme, meget grimt sprog, reklame, personlige oplysninger (f.eks. email-adresse, telefonnummer, o.s.v.) og generel manglende respekt for de andre indlæg. Troldspejlet er dog ikke ansvarlig for indhold eller evt. links i de indlæg der bliver lagt ud af brugerne.

SØG PÅ DR.DK/TROLDSPEJLET

Søge formular

 
Følg Troldspejlet på Facebook
Følg Troldspejlet på Instagram

 


 



DEL DIN VIDEN

Der er flere af de nominerede film, der ikke er skrevet artikler om i Trold-O-Pedia. Skal du være den første?

 

 

 

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Afstemning

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.