preload loader

DRAGERNES BESKYTTER 1 + 2



Så er der nyt til de yngre læsere. I serien Dragernes Beskytter bliver Eva viklet ind i lidt af et mysterium, da hun er tilskuer til veninden Mayas dragetæmmer-optagelsesprøve.

Dragernes Beskytter 1 - Drageprøven:

Evas største ønske er at blive dragetæmmer. Men fordi hendes forældre ikke vil tillade det, er det ikke hende, men derimod hendes veninde Maya, der er til optagelsesprøve på Drageskolen. Det går dog ikke helt som planlagt, og da Eva falder over et drageæg, indser hun hurtigt HVOR farlig hendes drøm egentlig er!

Dragernes Beskytter 2 - Drageskolen:

Evas drøm er gået i opfyldelse, og hun har første dag på Drageskolen. Desværre er det slet ikke, som hun havde forestillet sig, for Eva bliver både upopulær hos en af de andre elever og får en eftersidning af en uretfærdig lærer. Hun føler sig dog stadig stærkt knyttet til de store væsener; især er der én lille drageunge, som hun kan mærke har brug for hendes hjælp.

Det fantasyunivers, der opstilles i Drageprøven og Drageskolen er en verden meget lig vores egen, bortset fra det faktum, at der findes drager - og altid har gjort det. Deraf den særlige Drageskole, hvor kunsten at omgås og tæmme drager kan læres. Dette gør serien velegnet til de læsere, der ikke umiddelbart er så bekendte med fantasy, for historien er egentlig bare et spændende mysterium tilsat lidt ildspyende drager - uden det bliver for uhyggeligt.

Serien om Dragernes Beskytter er rettet mod de yngste læsere og vil også være velegnet til oplæsning, da bøgerne er letlæselige og forsynet med mange farveillustrationer. Der er i alt planlagt fire bøger i serien om Dragernes Beskytter.

Forfatter: Vibeke Martinsen
Illustrationer: Pernille H. Jensen
Forlag: Forum/Rosinante
Sider: 80 (Drageprøven) 77 (Drageskolen)
Udkommet: 3. november 2009


SE OGSÅ:

DRAGERNES BESKYTTER 3 + 4

15. marts 2011

Eva har fået et særligt bånd til den lille drageunge, og den prøver at fortælle hende noget - er hun mon den særligt udvalgte, Dragernes beskytter? Og hvad kan hun gøre for at hjælpe dragerne på skolen?

 

Forsider fra Dragernes Beskytter 1+2:

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.



Bemærk at alle indlæg skal godkendes af Troldspejlets webmaster, før de bliver synlige. Det sker på hverdage mellem 9 og 17.

Webmasteren forbeholder sig ret til ikke at godkende indlæg, der indeholder racisme, meget grimt sprog, reklame, personlige oplysninger (f.eks. email-adresse, telefonnummer, o.s.v.) og generel manglende respekt for de andre indlæg. Troldspejlet er dog ikke ansvarlig for indhold eller evt. links i de indlæg der bliver lagt ud af brugerne.

SE MERE OM

SPØGELSER

Et af de emner der er mest velegnet til fantasyfortællinger, er selvfølgelig SPØGELSER! Vi har samlet en håndfuld aktuelle bøger, der har spøgelser som tema.

 

STORT TEMA:

HARRY POTTER BØGERNE

Harry Potter universet er jo først og fremmest udsprunget af bøgerne, der udkom i perioden 1997-2007. Der kom syv bøger i alt, plus eventyrbogen Barden Beedles Eventyr - med noter af selveste Albus Dumbledore.

 

ALLE BØGER:

 

GAMLE BØGER:

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Bøger > 2009

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.