De to Cahill-søskende kommer blandt andet ned i en oldgammel dronningegrav, da jagten på de 39 spor fører dem til Egypten.
Efter at være blevet svigtet og forrådt af deres Cahill-slægtninge befinder Dan og Amy sig nu i Cairo, hvor den egyptiske gudinde Sakhet er deres eneste ledetråd. De får dog hjælp fra en helt uventet kant, da det viser sig, at deres afdøde mormor har efterladt en besked til dem. Men kan de stole på oplysningerne, eller er det endnu en farlig fælde?
Hinsides Graven er den fjerde bog i serien
The 39 Clues og den adskiller sig fra de forrige tre ved at være mere alvorlig. Amy og Dan tvivler nemlig mere og mere på Graces hensigter, for hvis hun virkelig elskede dem, hvorfor fortalte hun dem så ikke om den store opgave, der ventede dem? Samtidig lærer vi mere om Irina Spaskys fortid, der indeholder et ubærligt tab og en stor sorg. På trods af de alvorlige emner er der dog stadig masser af action og humor, og det er kun rart, at skurkene også har mere menneskelige sider. Og så giver de sagnomspundne Madrigaler endelig lyd fra sig.
På The 39 Clues'
hjemmeside kan man stadig deltage i agenttræningen, spille minispil og løse gåderne på de medfølgende kort, der også kan suppleres med de separate kortpakker.
Den næste bog i serien -
Den Sorte Ring - udkommer den 18. november 2009. I alt kommer der 10 bøger i serien.
SE OGSÅ:
9. juni 2009
Dan og Amys jagt på mystiske spor fører dem rundt i hele verden, men deres griske slægtninge er lige i hælene på dem - og det er du også!
31. august 2009
11-årige Dan og hans storesøster Amy er stadig på jagt efter de mystiske spor, der måske nok fører til alle tiders største hemmelighed, men også sætter deres liv i fare gang på gang. Læs uddrag fra bogen her.