preload loader

ARVEN (ARVEN 4)




Tallet tre er noget helt særligt i eventyrverdenen, men det er det også inden for fantasybøger, for mange gode serier kommer i trilogier. I starten var det da også meningen, at serien Arven kun skulle være på tre bøger, men universet og historien udviklede sig, og under arbejdet med treeren Brisingr, besluttede forfatteren Christopher Paolini sig for også at skrive en fjerde bog. De mange fans af Eragon og dragen Saphira har måttet vente forgæves i flere år, men nu er ventetiden endelig slut.

Det er nemlig endelig blevet tid til, at Eragon og resten af Varden skal gøre det af med den onde Galbatorix én gang for alle - noget, der synes at være en umulig opgave. For at besejre kongen har Eragon og resten af oprørerne brug for intet mindre end et mirakel - og måske findes det i Sjælenes Hvælving?

Arven er delt i to bind, fordi de tilsammen er over 900 sider: Historien er altså virkelig omfattende - og man kunne godt have ønsket sig en hårdere redigering nogle steder. Bogen har nemlig rigtig mange parallelle handlingsforløb og er samtidig så detaljerig, at det næsten bliver for meget. Det er for eksempel nok kun de mest hardcore fans, der vil sætte pris på en to siders lang beskrivelse af en uvæsentlig figurs fingernegle!

Når det så er sagt, er Arven ligesom forgængerne både storslået, nervepirrende og imponerende - og selv om den er lang, når man aldrig at kede sig, fordi Paolini formår at opbygge korte spændingsforløb gennem hele bogen, så man ikke skal vente 900 sider på noget action. Efterspillet er dog lidt langtrukkent og grænsende til det kedelige, for forfatteren vil tilsyneladende gerne rede ALLE tråde ud, så læseren ikke er i tvivl om noget.

Men alt i alt er Arven altså en lang - men bestemt værdig og underholdende - afslutning på den storslåede saga om rytteren Eragon og hans drage Saphira.


Forfatter: Christopher Paolini
Forside: Christopher Paolini
Sider: 941
Forlag: Carlsen
Udgivelse: 24. februar 2012

Arven - 1. og 2. del:

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.



SØG PÅ DR.DK/TROLDSPEJLET

Søge formular

 
Følg Troldspejlet på Facebook
Følg Troldspejlet på Instagram

 


 

 

 

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Bøger > 2012

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.