preload loader

KAOSTVILLINGER - BOG 1




De fleste forfattere arbejder alene, men af og til forener to populære forfattere deres kræfter og skaber noget sammen. Den nye serie Kaostvillinger er skrevet af de to australiere Garth Nix og Sean Williams, der begge har en lang række gode fantasy-bøger bag sig - så umiddelbart samarbejdet virker ret lovende.

Ligesom der er to forfattere er der også to hovedpersoner, nemlig tvillingerne Jack og Jaide, der bliver nødt til at bo hos deres sære bedstemor X, efter familiens hus er eksploderet. Selvfølgelig er hverken bedstemoderen eller de to søskende helt almindelige, og snart er selveste Ondskaben ude efter dem!

Fantasy-universet i Kaostvillinger er omgærdet af en del mystik, for det er ikke meget information læseren får - det gør, at man føler med tvillingerne hele vejen, fordi de heller ikke aner, hvad der sker, men det gør det også en kende forvirrende. Præcis som i Garth Nix' serie Rigets Nøgler bugner det nemlig af fantasi og gode ideer, og man sidder tilbage med en hel masse spørgsmål, fordi man ikke får opklaret særlig meget i den første bog - faktisk er man ikke engang sikker på, hvad en kaostvilling er…

Måske får man lidt mere overblik i det næste bind i serien, der udkommer i foråret 2013, og som der er en lille appetitvækker på sidst i bog 1.

Forfatter: Garth Nix og Sean Williams
Forside: Imperiet
Forlag: Rosenkilde & Bahnhof
Sider: 322
Udkommet: 21. maj 2012


SE OGSÅ:

LADY FREDAG (RIGETS NØGLER 5)

Hvis du keder dig i din sommerferie, så er serien Rigets Nøgler en oplagt mulighed for mange timers underholdning. Den femte bog i serien - Lady Fredag - er nemlig lige udkommet.

 

HØJE LØRDAG (RIGETS NØGLER 6)

Intet er i gang med at opsluge selve Huset, Arthur er næsten fuldblods-beboer og snart rammes hospitalet af atomraketter. Lørdag tegner altså til bare at blive en helt almindelig arbejdsdag for Arthur!

 

FYRST SØNDAG (RIGETS NØGLER 7)

Mange mennesker synes, søndag er den bedste dag i hele ugen. Arthur, Suzy og Blad ville dog nok foretrække, at det var en hvilken som helst anden dag, for Fyrst Søndag er ikke til at spøge med!

 

 

SHADES BØRN

Efter Forvandlingen bliver børn opdrættet, så de kan blive brugt til at skabe soldater, der slås til overherrernes underholdning - men Guldøje nægter at dø!

 

SØG PÅ DR.DK/TROLDSPEJLET

Søge formular

 
Følg Troldspejlet på Facebook
Følg Troldspejlet på Instagram

 


 

 

 

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Bøger > 2012

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.