preload loader

MORGENTHALERS DYREFABLER


De tre nye dyrefabler fra Anders Morgenthaler er ret forskellige, men de byder alle på god underholdning for de yngste med masser af gode grin og små, fine historier.

John får noget på hovedet:
Egernet John har været flittig og samlet bunkevis af nødder til vinteren, men han bliver nødt til at ændre sine planer, da en meget træt flue dejser omkuld på hans hoved. Men det er ikke det eneste dyr, John får på slæb!


Hvis fuglene kan, så kan jeg også!:
Den lille flodhest Michelle Elba største ønske er at kunne flyve ligesom fuglene, så hun kan se sin mor igen. Men det er et ret umuligt ønske, især når man er en tung flodhest, der ingen vinger har…


Anker på fryseren
:
Anker og Jørgensen er to hunde, der holder meget af deres menneskefamilie. Derfor føler de sig også nødsaget til at gøre noget, da de opdager, at familien er kørt uden at lukke fryseren! Desværre fryser Ankers tunge fast til fryseren - og hvad skal Jørgensen så gøre?


Anker på fryseren
er enormt sjov på den kaotiske, alt-bliver-gennemsmadret-måde, og den viser virkelig, hvor stort et hjerte hunde kan have, selvom de måske ikke har så store hjerner. John får noget på hovedet er også virkelig skæg på den lidt skæve måde, hvor det bliver mere og mere fjollet, og man griner mere og mere. Hvis fuglene kan, så kan jeg også! er derimod en lidt sørgelig - men meget smuk og rørende - historie, der skiller sig lidt ud fra de to andre.

De tre bøger er selvfølgelig også illustreret af forfatteren selv med enkle farveblyantstegninger i Morgenthalers velkendte streg, der rammer stilen i teksten rigtig godt.

Morgenthalers Dyrefabler reklamerer med at være 'pisselette at læse', og de er derfor gode til de mindste, der kan læse selv, men de vil også egne sig rigtig godt til oplæsning - selv om det nok kræver et par grinepauser! 


Forfatter/tegninger: Anders Morgenthaler
Forlag: Carlsen
Sider: 42 (John får noget på hovedet), 38 (Anker på fryseren) og 54 (Hvis fuglene kan, så kan jeg også)
Udgivelse: Forår 2012

Forsider fra Morgenthalers Dyrefabler:

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.


SØG PÅ DR.DK/TROLDSPEJLET

Søge formular

 
Følg Troldspejlet på Facebook
Følg Troldspejlet på Instagram

 


 

 

 

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Bøger > 2012

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.