preload loader


TEMA: BØGER MED DRAGER



Monster-drager, flyve-drager, kamp-drager, kæle-drager og skjulte drager
- drager kan så meget!


Troldspejlet har set nærmere på drager i bog-universer, både i fiktion men også som en slags "faglitteratur". Du kan bl.a. møde drager i følgende bøger og universer:

(vælg et emne:)

ERAGON-BØGERNE (ARVEN-SERIEN):SJÆLDNE OG KLOGE DRAGER

Mens Saphira er drage-unge, er hun kæledyr. Efterhånden bliver Saphira Eragons kloge ven, de snakker sammen i tankerne. Seriens drager er sjældne og knytter sig til én person, som kender både dværge og elvere. Rollespil og den store Dragonlance-serie har nok haft betydning for forfatteren.

> Eragon (Arven 1)
> Brisingr (Arven 3)
> Universet Alagaësia
> Eragon Filmen
> Eragon Spillet

DALIA DRAGEHVISKER: DRAGEFLOKKE I SLOTTETS FORSVAR

Serien har masser af drager, der holdes som heste - de flyver bare.

Dalia er drage-rytter og skal lære at kæmpe på en flyvende drage. Der er lidt stemning fra Tamora Pierce-serierne: En særlig kontakt med dyr, næsten magi i et univers med kongeslot og en ung pige under oplæring i slottets hær. Dalia er også lidt detektiv i serien.

Universet er en moderne udgave af et middelalderunivers.

> Læs anmeldelsen

DRAGENS KYS: EN PIGE AF DRAGESLÆGT

I Josefine Ottesens serie får pigen Illana en stor opgave: Hun skal bekæmpe Bjergkongen og sørge for at Dragefamilien overlever. Illana er den sidste i Drageslægten. Hendes mor vil have, at Illana bliver Dragedronning og gør Drageslægten magtfuld igen.

DRAGONLANCE KRØNIKER OG ANDRE DRAGONLANCE-SERIER: KAMPDRAGER

Bøgernes drager er kampfæller eller -fjender i flokke-vis for det meste. Der er faktisk ikke drager med i hver bog, men de giver noget storslået, hvor de er med.

Dragonlance Chronicles startede i 1984 ud fra bestemte rollespilfigurer fra D&D og AD&D. Efter Dragonlance Krøniker fulgte serier om hovedpersonernes børn, universets fortid og de folkeslag/racer, som Krønikernes hovedpersoner tilhører: Mennesker, dværge, elvere osv. Det er forskelligt, hvor stor rolle dragerne spiller. Andre forfattere end de to oprindelige tog over, og flere universer kom til. I alt udkom ca. 190 Dragonlance-bøger. Mange er oversat til dansk og udgivet af Forlaget Tellerup.

> DRAGONLANCE: DRAGONS OF AUTUMN TWILIGHT
> dragonlance-movie.com/

TUSMØRKEKRIGEN (BROKEN SKY 1): DRAGER PÅ KÆMPEGÅRDE

Seriens mange drager holdes på kæmpegårde. Hovedpersonerne er tvillinger og redder livet ved at flyve afsted på en stor drage. De har såkaldte ”åndesten” med styrker/egenskaber. De kan sætte halvdelen af en sten på en drage og halvdelen på dem selv for at kommunikere bedre. Egenskaber fra stenene gør serien ret spil-agtig og har også mere: Der er et parallelt, halvmørkt univers, som fjenden regerer, næsten som et dårligt humør-univers.

> Læs anmeldelsen

CIRKLEN OG CIRKLEN GENDANNES: KÆLE-DRAGE

I de Tamora Pierce-serier får en af hovedpersonerne en lille drageunge som kæledyr. Drageungen har ikke styr på sin ild, og det giver postyr.

> KEJSERINDENS VILJE (CIRKLEN GENDANNES 1)

DRAGETÆMMERNE: LAV EN DRAGE OG SPIL MED

En pige spiller spil på nettet under en ferie på en båd, hvor hun keder sig. Hun er blevet så dygtig, at hun måske kan redde en ny spiller. Bogen er ret spil-agtig fra starten med at udstyre en drage med egenskaber. Deltagere og drager vinder eller taber gennem kampe og levels.

> Læs anmeldelsen

KLASSENS NYE DRENG (DRAGEDRÆBER-AKADEMIET 1): SKOLE I DRAGE-KAMP

Typisk irsk humor om en fattig dreng på en slem kostskole. Han havde det så dårligt og fattigt hjemme, at den usle mad og de stride lærere på skolen er bedre. Det er så slemt, at det er sjovt.

> Læs Anmeldelsen

HARRY POTTER AND THE GOBLET OF FIRE (HARRY POTTER OG FLAMMERNES POKAL): VILDE, MAGISKE DRAGER MED ÆG.

I seriens firer tager Harry et æg fra en ungarsk takhale-drage under turneringen.

I andre Potter-bøger: Et drageæg var lokkemaden, da Hagrid slækkede på sikkerheden. Charley Weasley har brændemærker og rifter fra sit arbejde som dragepasser i Rumænien. Der er dragehjertebånd i den tryllestav, som Lucius Malfoy låner Voldemort.

> Læs Anmeldelsen

FAFNER (SAGAEN OM SIGURD 6): DEN GRÅDIGE, HÆVNGERRIG DRAGE.

Sagaen om Sigurd (af Josefine Ottesen) er måske den hurtigste og mest underholdende måde at læse den ældre eddas historier. I seriens sidste bog slår Sigurd dragen Fafner ihjel. Faktisk er Fafner en forvandlet mand, der har myrdet sin far for at få hans guldskat. Senere gifter Sigurd sig med den forkerte kvinde, og dét er Fafners hævn.

RINGENES HERRE: MAGTFULDE, INTELLIGENTE DRAGER

Frodos ring kan ikke smeltes af drager, men fire af de syv ringe i bogen blev smeltet af drager. Dragerne Ancalagon og Smaug kan både flyve og gå, og de er snedige. Der findes også kolde drager, som ikke spyr ild. Tolkien var inspireret af nordisk mytologi, Beowulf og ældre og yngre edda.

> Tolkien Gateway (Tolkien encyclopedi)

(c) Daniel Govar

SANKT JØRGEN OG DRAGEN: KRISTEN RIDDER REDDER PRINSESSE FRA DRAGE

Ridder Jørgen redder en libysk prinsesse fra at blive ædt af en drage, der æder alle får og hærger en egn. Bagefter overtales mange på egnen til at blive døbt. Richard I brugte senere Sankt Jørgen-korset som korsriddernes mærke. Sankt Jørgen hedder Saint George på engelsk. Saint George er Englands skytshelgen. Kalkmaleriet er fra Højby Kirke, der er over 100 drager i danske kirkers kalkmalerier.

VIKINGESKIBE

Mange vikingeskibe på plyndringstogt havde et dragehoved som galeonsfigur. Vikingetiden sluttede, da kristendommen blev indført i Norden. Drager blev på den måde et særligt symbol i danske kalkmalerier.

SÅDAN AVLER OG HOLDER DU DRAGER

Der er flere slags drager i bogen end i de fleste bøger om drager. Meget af bogen handler om at holde drage. Først hvordan man beslutter sig for at holde drage (sjovt og næsten som at overveje at holde et andet dyr), så lidt om indretning af fold, fodring, udstyr, transport og konkurrencer osv. Der er fin humor og idéer til at bygge, farvelægge, skrive, tegne og konkurrere.

Man skal ikke tro på alt - heller ikke bogens adresser på dragehandlere. Redaktøren har også opfundet forfatteren, en tænkt efterkommer af en engelsk naturhistoriker fra 1600-tallet. Uanset at titlen indeholder ordet avler, har bogen altså ikke noget specielt om, hvordan voksne drager får et æg sammen. Bogens liste over andre drage-bøger er ret lang, og der findes endnu flere.

”Forfatter”: John Topsell
Redaktør: Joseph Nigg
Illustrationer: Dan Malone
Oversættelse: Helle Tinghuus Jensen
Dansk redaktør: Elin Holst
Forlag:Globe
Udkommet: 2007
Sider: 128

DR. ERNEST DRAKES DRAGONOLOGI - Det førende værk om drager

En stor, flot dragebog med ca. 16 opslag, flapper og andet. Den giver overblik over dragerne i verdensdelene. Mere eller mindre opfundne oplysninger om levevis og fysiske detaljer står mellem de mange billeder. Flotte ting som drageungens udvikling i ægget og ekstrafine detaljer til f.eks. at tegne selv gør bogen til noget særligt. Den opfundne forfatter Dr. Ernest Drake er ikke så synlig... Bogen er ude på overdrevet med dragealfabet og dragegåder. Små kuverter, blanke skæl etc. viser hvor spændende en bog kan laves. Korte dragemyter er der kun på ét opslag.

Dragonologi er med i ologi-serien, på dansk findes f.eks. også Piratologi og Egyptologi. Nederst på seriens hjemmeside (skip introduction kan anbefales!) er der (under ”Projections”) småfilm til lyden af et gammeldags, snurrende filmapparat, en pudsig medieblanding. Filmklippet ”Dragon's Eye” er sjovest. At tage aftryk af drageklør på jorden og bruge kompas i en kælder er emner i andre af de sære småfilm. Seriens bøger - også den nyeste på engelsk - kan man se.

Forfatter: Dugald A. Steer
Illustratorer: Douglas Carrel, Helen Ward, Warren Anderson
På dansk: Mich Vrå
Forlag: Sesam
Ologi-seriens hjemmeside:ologyworld.com
Udkommet: 2005
Sider: 16 store opslag, flapper, kuverter, indlæg og alt muligt

________________________________________________________________________________
KENDER DU FLERE BØGER MED DRAGER?
FORTÆL OM DEM HER: 

Bemærk at alle indlæg skal godkendes af Troldspejlets webmaster, før de bliver synlige.
Det sker på hverdage mellem 9 og 17.

Webmasteren godkender ikke indlæg, der indeholder racisme, meget grimt sprog,
reklame, personlige oplysninger (f.eks. email-adresse, telefonnummer, o.s.v.)
og generel manglende respekt for de andre indlæg!




TIL BOGFORSIDEN

 

STORT TEMA:

HARRY POTTER BØGERNE

Harry Potter universet er jo først og fremmest udsprunget af bøgerne, der udkom i perioden 1997-2007. Der kom syv bøger i alt, plus eventyrbogen Barden Beedles Eventyr - med noter af selveste Albus Dumbledore.

 

ALLE BØGER:

 

GAMLE BØGER:

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Bøger > Tema

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.