preload loader

PONYO PÅ KLIPPEN VED HAVET


Henter uplayer...



















Instruktør
: Hayao Miyazaki
Danske stemmer: Ponyo: Klara Kraft, Sosuke: Jacob Garde, Sosukes mor: Cecilie Stenspil, Sosukes far: Søren Vejby, Ponyos far: Lars Simonsen, Gran Manmare: Sofie Gråbøl, m.fl
Distribution: Camera Film
Biografpremiere: 13. november 2009
DVD udgivelse: 6. april 2010

For et par år siden meddelte den nu 68 år gamle japanske animator Hayao Miyazaki, at han ville trække sig tilbage og blive pensionist. Heldigvis droppede han idéen, og kort efter var han igang med endnu en lang tegnefilm til biograferne. Den blev klar sidste år og er siden blevet set og beundret over hele verden. Og nu er det så endelig blevet vores tur i Danmark. Hans nye film er endnu et mesterværk, det kan vi godt sige med det samme - også selvom dens titel lyder en anelse kedelig.

Ponyos historie begynder under havet, for det er her hun er født - hun er nemlig en fisk, men en fisk med ambitioner om mere end at svømme rundt under havet. Hun forlader derfor sin fiskeflok og drager afsted - mod land.

På land møder hun en dreng, der i første omgang bare tror hun er en fisk, men som snart finder ud af at hun kan tale. Venskabet kan begynde - hvis det da ikke var for Ponyos hav-far, der er meget opsat på at forhindre hendes drømme om et liv på landjorden.

Men lille Ponyo er besat af tanken om at blive et menneske, og da det blæser op til storm, udnytter hun muligheden for at komme tæt på sin menneskeven. Havet vokser sig så stort, at det bliver en flodbølge, som oversvømmer hele byen og landskabet omkring. Sosukes mor bliver væk, og nu drager de to venner afsted i en fortryllet modelbåd - for at finde moren og komme i sikkerhed.

Ponyo på klippen ved havet veksler hele tiden mellem det sjove, det smukke og det meget dramatiske og har mange mystiske sekvenser med typiske Miyazaki-idéer, billeder og musik. Historien om Ponyo og Sosuke er både rørende og spændende - den har mindelser om Min Nabo Totoro, men den er også meget dramatisk og skræmmende. Samtidig er den et bevis for, at gammeldags, håndtegnet animationsfilm stadig kan noget helt særligt. Og så er den danske version for øvrigt ret fremragende og det betyder en del, for det er jo de færreste af os der kan japansk.



MIYAZAKI-FILM PÅ DVD

På ekstramaterialet til Ponyo-dvd'en kan man også se trailere fra to gamle Miyazaki-film som også er planlagt til at få biografpremiere i Danmark indenfor det næste år eller to: Laputa fra 1986 og Nausicaa fra 1984.

For nylig udkom også en fantastisk DVD-boks med fire af Miyazakis bedste og mest berømte film, som man kan få flere steder til kun 100 kr. Det er virkelig enhver animationsfilmfans drøm, for her får man både den hyggelige Min Nabo Totoro, den besynderlige historie om Kiki, den lille Heks og hendes flyvende budtjenese, det fantastiske eventyr om Det Levende Slot og filmen der gjorde Miyazaki internationalt kendt og indbragt ham en Oscar for bedste tegnefilm - Chihiro og Heksene.

En af Miyazakis bedste tidligere film er Porco Rosso fra 1992, som havde forsinket premiere i de danske biografer i 2009 og den er også kommet på dvd. Hovedpersonen er en mesterflyver, der som følge af en forbandelse er blevet til en gris, og nu lever at at være dusørjæger. Porco Rosso er både meget romantisk, melankolsk og smuk - og samtidig fyldt med dramatiske og morsomme actionsekvenser. Det er en film, man skal eje!

Ponyo på klippen ved havet
Hayao-Miyazaki

Hayao Miyazaki


Billeder fra Ponyo på klippen ved havet:

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.






Bemærk at alle indlæg skal godkendes af Troldspejlets webmaster, før de bliver synlige. Det sker på hverdage mellem 9 og 17.

Webmasteren forbeholder sig ret til ikke at godkende indlæg, der indeholder racisme, meget grimt sprog, reklame, personlige oplysninger (f.eks. email-adresse, telefonnummer, o.s.v.) og generel manglende respekt for de andre indlæg. Troldspejlet er dog ikke ansvarlig for indhold eller evt. links i de indlæg der bliver lagt ud af brugerne.

RUNDT OM TINTIN

Steven Spielberg har indfriet et 30 år gammelt ønske om at lave en filmatisering om den unge eventyrer Tintin. I den anledning har Troldspejlet kigget den klassiske tegneseriefigur efter i sømmene.

 

BLUE SKY

Næste år kan et af de ældste computeranimations-studier fejre 25 års jubilæum. I starten levede det lidt i skyggen af mestrene fra Pixar og folkene på DreamWorks, men i dag er det blandt de allerstørste.

 
 

NYESTE FILM:

 

FILM FØR 2008:

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Film > 2009

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.