preload loader

THOR




















Instruktør
: Kenneth Branagh
Skuespillere: Chris Hemsworth, Natalie Portman, Kat Dennings, Anthony Hopkins, Tom Hiddleston, Ray Stevenson, Stellan Skarsgård, m.fl.
Distribution: U.I.P
Biografpremiere: 28. april 2011
Gamle guder fra religioner, der officielt ikke længere dur, behøver ikke fortvivle, fordi de ikke længere tilbedes som før. For der er stadig gode muligheder på markedet, især hvis man har noget, der ligner superkræfter - og det havde Thor, asernes store kriger. Og selvom den nordiske gudetro er bukket under i konkurrencen fra guderne fra syd, lever han videre - nu også som film.

Filmudgaven af Marvels Thor er endnu en stort budgetteret superheltefilm, der bruger enorme kræfter på at gøre sin hovedperson levende på lærredet. Vi fik lov at møde et par af filmens stjerner, kort før premieren i London.

Tordenguden Thor skal efterfølge den store Odin som konge af de ni verdener, men han har svært ved at styre sit temperament. Og da Thor genåbner en gammel fejde med frostjætterne i Jotunheim, beslutter Odin at straffe sin søn. Thor bliver bortvist fra Asgård - gudernes verden - og sendt til Jorden uden sine superkræfter.
 
Den forvirrede Thor samles op i ørkenen af astrofysikeren Jane og hun begynder langsomt at tro på, at denne mærkelige viking taler sandt, når han siger, han er selveste tordenguden. Men for at bevise det må Thor hente sin magiske hammer, Mjølner, som agenterne fra SHIELD har fundet og beslaglagt.

Tilbage i Asgård sidder Thors stedbror, den jaloux Loke. Han benytter chancen til at overtage tronen, og han sender den skræmmende The Destroyer, Ødelæggeren, til Jorden for at gøre det af med Thor.

Rollen som Thor spilles af den ret ukendte Chris Hemsworth - som Star Trek-fans dog måske vil genkende - han spillede nemlig kaptajn Kirks far i de allerførste scener af den nye Star Trek-film. Men Thor er hans første superhelte-rolle.

Loki - eller Loke, som vi kalder ham - er en meget kompliceret og tvetydig person. Til rollen som ham fandt man Tom Hiddleston, en anerkendt film- og teaterskuespiller, som også er helt uprøvet i superheltesammenhæng.

Thor-filmen er instrueret af skuespilleren og instruktøren Kenneth Branagh - der udover at være en anerkendt Shakespeare-fortolker, som f.eks. i Henrik V, også har masser af erfaring med fantasy-film. Han har spillet dr. Frankenstein og han var med i den mærkelige og fascinerende Sandtrolden. Og så brillerede han naturligvis som den fantastiske Glitterik Smørhår i Harry Potter og hemmelighedernes kammer. Nu har han så fået lov at instruere sin første superhelte-film.

Thor

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.


Se i øvrigt denne lille virale reklame for filmen, der er et "remake" af en bilreklame med en lille Darth Vader i hovedrollen som man bør se først (http://youtu.be/R55e-uHQna0):



Billeder fra Thor

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.






RUNDT OM TINTIN

Steven Spielberg har indfriet et 30 år gammelt ønske om at lave en filmatisering om den unge eventyrer Tintin. I den anledning har Troldspejlet kigget den klassiske tegneseriefigur efter i sømmene.

 

SUPERHELTEGRUPPER

Idéen om en gruppe helte, der arbejder sammen er ikke ny - for selvom den ensomme rytter kan klare meget, er der næsten altid bedre chancer, hvis man er flere om opgaven.

 
 

NYESTE FILM:

 

FILM FØR 2008:

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Film > 2011

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.