preload loader

COWBOY, INDIANER OG HEST - THE MOVIE




















Instruktører
: Stéphane Aubier og Vincent Patar
Skuespillere: Jan Elhøj, Brian Løkke, Troels Malling, Brian Lykke, Gordon Kennedy,  Christine Exner, Mathias Klenske, Mads Knarreborg og Julie Zangenberg
Distribution: Angel Film
Udgivelsesdato: 11. oktober 2011
Her er nu et filmmesterværk, som hele verden har ventet på - i den ene lille film efter den anden har vi fået et fantastisk indblik i dagliglivet for en cowboy, en indianer og en hest, der bor sammen i en lille landsby. Men de små glimt har gjort, at man hungrer efter mere. Heldigvis har de to belgiske animatorer Stephane Aubier og Vincent Patar hørt vores nødråb og hevet et års tid eller to ud af kalenderen og animeret løs. Resultatet kommer nu - og det er enestående. Cowboy, Indianer og Hest - The Movie havde premiere i biograferne i sommer - men for alle dem, der spildte deres tid med at være rejst på ferie er den her nu på dvd.

Den højdramatiske historie begynder helt fredeligt. Cowboy og Indianer vil bygge en grill til Hest som har fødselsdag, og til det skal det bruges mursten, som de selvfølgelig bestiller på nettet. Men nethandel kan være farlig og noget går galt. Den lille fredelige landsby drukner pludselig i mursten og katastrofen er enorm.

Løsningen på problemerne skal måske søges dybt under jorden og nu begynder et underjordiske eventyr uden sidestykke. Flere af de mange mærkelige væsener, vi allerede har mødt i de korte historier, dukker op igen, som fx den altid rasende bjørn og de mærkelige amfibievæsener.

Når man laver en lang film, skal der også følelser med, og det er Hest, der er den forelskede. Hans spillelærerinde er tydeligvis også varm på ham, men strabadserne under jorden holder ham væk fra spilletimerne og kølner forholdet en anelse.

Universet og animationen er skabt af belgierne Stephane Aubier og Vincent Patar, som omhyggeligt har animeret hver scene foran kameraet, uden brug af computeranimation, men med masser af opfindsomhed og sindssyge idéer. Og så har de tilmed påstået, at en af deres inspirationskilder er de danske tegneseriehistorier om Rasmus Klump og hans venner.

Der sker så meget forskelligt i Cowboy, Indianer & Hest - The Movie, at det er næsten umuligt at referere handlingen. Så lad os nøjes med at sige, at holder man af de korte film, er 75 minutter i deres selskab som at være i himlen. Svært at tro på, men meget morsomt.
Cowboy, Indianer og Hest - The Movie
 

Billeder fra Cowboy, Indianer og Hest - The Movie:

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.








RUNDT OM TINTIN

Steven Spielberg har indfriet et 30 år gammelt ønske om at lave en filmatisering om den unge eventyrer Tintin. I den anledning har Troldspejlet kigget den klassiske tegneseriefigur efter i sømmene.

 

SUPERHELTEGRUPPER

Idéen om en gruppe helte, der arbejder sammen er ikke ny - for selvom den ensomme rytter kan klare meget, er der næsten altid bedre chancer, hvis man er flere om opgaven.

 
 

NYESTE FILM:

 

FILM FØR 2008:

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Film > 2011

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.