Instruktør: Bill Condon
Skuespillere: Taylor Lautner, Robert Pattinson, Billy Burke, Kristen Stewart, Ashley Greene, Jackson Rathbone, Peter Facinelli, Nikki Reed m fl.
Genre: Drama, Kærlighed, Thriller, Eventyr
Distributør: Nordisk Film
Biografpremiere: 17. november 2011
Da den første Twilight-bog og -film kom, var det guf for mange vampyrfans. Siden har både bøgerne og filmene udviklet sig i retning af det romantiske - og nu, hvor Bella og Edward endelig er blevet gift, handler det mere om ægteskab end udøde blodsugere. Men trofaste fans holder ved - så vi har naturligvis også set den nyeste film, The Twilight Saga: Breaking Dawn - del 1.
Den fjerde og sidste bog om Bella og Edward er blevet delt op i to film, og i den første del er der virkelig romantik for alle pengene, for det umage par skal omsider giftes - og det skal selvfølgelig gå helt traditionelt for sig.
Alt er det rene idyl, og Bella og Edward har aldrig været gladere, men desværre ender bryllupsrejsen med noget af et chok for de nygifte - Bella er nemlig blevet gravid trods Edwards manglende blodcirkulation og forstenede kropsvæsker. Men sådan en krydsning mellem vampyr og menneske kan vise sig at være dødsensfarlig, så ulvekoblet vil af med fostret - og dermed også Bella - så hurtigt som muligt.
Der er rent ud sagt mere romantik, drama og ægteskabelige skænderier end regulær vampyraction og fantasy i den første del af Breaking Dawn, der generelt er trofast mod bogen - også de mere besynderlige handlingstråde. Men til gengæld lægger den effektivt op til en mere interessant fortsættelse, som Twilight-fans dog må vente et helt år med at få den at se.
Troldspejlet har mødt BooBoo Stewart, der spiller Seth Clearwater. Se interviewet med ham og hør blandt andet, hvad hans yndlingsspil og -film er og se, hvilken filmrolle, han drømmer om at spille.
SE TROLDSPEJLETS TEMA OM TWILIGHT:
Troldspejlet giver her overblik over Twilight universet, hvor alle anmeldelser af bøger, film og grafic novel er samlet og hvor man også kan deltage i debatten om Twilight.