Opfindelsen af Hugo Cabret er nemlig meget mere end en almindelig bog; den skifter mellem tekst og storyboard-agtige illustrationer, og måske er det derfor, at filmatiseringen også er så tro mod bogen, fordi det visuelle univers er skabt fra starten, hvor teksten og billederne supplerer hinanden på fantastisk vis. Ud over Selznicks illustrationer er bogen også spækket med stillbilleder fra gamle stumfilm og Georges Méliès' egne originale tegninger og skitser, og hvis man er bare en anelse filminteresseret, er det svært ikke at lade sig rive med og gå på opdagelse i de gamle stumfilm, når sidste side er vendt.
I forbindelse med premieren har Brian Selznick også udgivet en bog om filmen -
The Hugo Movie Companion er kun kommet på engelsk, men den er en strålende og meget detaljeret fortælling om arbejdet med filmen - fra dekorationer, effekter, skuespil og med billeder fra den virkelighed, filmen bygger på.
Det mest utrolige ved historien om
Hugo er, at så meget af den er sand - i hvert fald den del, der handler om legetøjshandleren Méliès. For han var virkelig en filmpioner, der blev glemt - en tryllekunstner, der var den første, som indså filmens magiske muligheder.
Det levende billede blev opfundet i 1895, men det var tryllekunstneren Georges Méliès, der året efter opdagede, at man kunne lave magiske tricks med det nye medie. Han byggede sit eget studie og indspillede mere end 500 film - som f.eks. hans måske mest berømte -
Rejsen til Månen fra 1902.
Men han lavede ikke kun fantasifulde science fiction-film - fra Méliès' magiske fabrik kom også historier om rejser på jorden med katastrofale følger - om smukke korpiger, der dukkede op de særeste steder - om de komiske effekter af kemiske eksperimenter som f.eks. superlim - og magisk manipulation med Méliès' eget skæg.