Efter kun fire måneder i biograferne er den store Avengers film udkommet på DVD og Bluray - og mon ikke de fleste Marvel-fans vil sikre sig et eksemplar, for der var enighed om, at Joss Whedon har skabt en af de bedste superheltefilm nogensinde.
I de to film om
Iron Man, og i filmene om
Thor,
Captain America og
Hulk, dukker Nick Fury op, og det var der en grund til. Han var i færd med at tage et vigtigt initiativ, for store trusler lurede, trusler, som én superhelt ikke ville kunne klare på egen hånd. Nick Fury samlede et hold og nu er holdet ved at være klar -
The Avengers rykker ud.
Det gode ved
The Avengers er altså, at vi kender dem alle i forvejen - både helte, men også skurke - eller hvad man nu skal kalde Loke, som vi sidst så i
Thor-filmen og som nu har gjort en hær klar til et angreb på vore helte. Så er det jo godt at vide, at Tony Stark bevarer roen, også når han ikke har sin
Iron Man-dragt på.
Jo flere helte, des flere kampe - og Captain America og Thor har altid været to af de mest formidable helte i
The Avengers-gruppen, så de er også i frontlinien. Men de kvindelige helte er ligeså vigtige i The Avengers, selvom de er i undertal - hvilket Black Widow kompenserer for med sine fantastiske kampevner.
The Avengers er skrevet og instrueret af Joss Whedon, som vi kender fra hans arbejde med
Buffy - The Vampire Slayer-serien og meget andet. Han er god til at gøre traditionelle heltetyper vedkommende og naturlige men han er heldigvis ikke bange for at overlade lærredet til action- og special-effects folkene.
Forventningerne til
Avengers-filmen har været høje, men de bliver indfriet 100%, for det er et helt perfekt superheltebrag med lige dele spænding, action, kampe og humor - serveret, så man flere steder jubler højt.
Ekstramateriale
Er man vild med ekstramateriale skal man nok vælge bluray, for det er efterhånden blevet en tradition, at dvd-køberne bliver spist af med ganske lidt, mens blu-ray-folket får alt det bedste. 7 minutters ekstramateriale på DVD er ikke meget, men selvom det er lidt, er det ganske godt. Joss Whedon fortæller om en række af de vigtigste aspekter ved filmatiseringen af Stan Lee og Jack Kirbys klassiske tegneserie - som f.eks. den spektakulære visualisering af den tegneseriens legendariske Hellicarrier.
SUPERHELTENES EGNE FILM:
Captain America: The First Avenger er endnu en fantastisk film fra Marvel Studierne, som vellykket moderniserer en figur, der hører en anden tid til.
De fleste Iron Man-fans var lidt skuffede over toeren, men alligevel har den dog mange sjove scener, der er værd at gense hjemme i stuen.
Bruce Banner har det store problem, at han bliver et stort grønt monster hver gang han bliver vred. Det har han gjort siden 1962 i forskellige udgaver og nu er den seneste kommet på DVD.
Blandt Marvel-superheltene er Thor den eneste, der ikke stammer fra forlagets egne idéfolk - for han er jo en nordisk gud med flere tusind år på bagen. Nu er spillefilmen om ham klar på DVD og blu-ray.