I stedet for som planlagt at lave en fjerde Spider-Man-film, valgte folkene på Columbia Pictures at genstarte sagaen med en ny Spider-Man og en ny instruktør.
Nu spiller den 28-årige Andrew Garfield teenageren Peter Parker, mens musikvideoinstruktøren Marc Webb har overtaget tømmerne efter den erfarne Sam Raimi. Men selvom det altså er en gentagelse af historien fra 2002-filmen, fungerer det faktisk godt, og nye
Spider-Man-seere kan altså begynde her.
De fleste kender nok
Spider-Mans oprindelse, men det er den historie vi får - og det begynder på universitetet, hvor den unge Peter Parker gør sig bemærket. Et usædvanligt edderkoppebid udløser Peter Parkers nye kræfter, men i første omgang bruger han dem ikke som superhelt, men til at få gjort et regnskab på skolen op.
Snart er han dog den Spider-Man, vi kender, komplet med det særlige kostume - og nu på jagt efter dem, der myrdede hans onkel. Det nye i
Spider-Man-filmen er valget af en ny skurk, The Lizard - han har været i
Spider-Man-universet siden 1963, men vi har ikke set ham på det store lærred endnu.
The Amazing Spider-Man er en på alle måder trofast og spændende filmudgave af Stan Lee og Steve Ditkos klassiske tegneserie, og Andrew Garfield er en lidt mindre klynkende Peter Parker, end vi er vant til. Kampene i den nye Spider-Man film er helt i top - de minder meget om de allerbedste tegninger i de klassiske Marvel-bladene, så man springer gladeligt videre til extramaterialet på dvd'en, hvor stuntmændene får lov at vise, hvordan de gjorde kampene mellem Spider-Man og Lizard så intense.
SE OGSÅ:
I det nye Spider-man spil får vi hele fire forskellige Spider-Man udgaver i en og samme historie. Forvirrende, kunne man måske sige, men samtidig fascinerende. Men det når ikke helt forbilledet Batman - Arkham Asylum.