preload loader

MEN IN BLACK III





















Instruktør:
Barry Sonnenfeld 
Skuespillere: Will Smith, Gemma Arterton, Nicole Scherzinger, Josh Brolin, Emma Thompson, Alec Baldwin og Tommy Lee Jones 
Genre: Action, Komedie, Sci-Fi 
Distributør: Disney 
Biografpremiere: 24. maj 2012  

Et stort ønske fra mange fans af Agent K og J har været en tredje spillefilm i Men in Black-serien om de stålsatte rumvæsen-jægere. Nu er den endelig klar, og det er heldigvis mere eller mindre de samme folk, der står bag - som f.eks. instruktøren Barry Sonnenfeld og producenten Steven Spielberg. Men denne gang er der et nyt element med - en rejse i tiden - tilbage til 1969. Her kommer Men in Black III - som selvfølgelig også er i 3D.

Som alle tidsrejsehistorier kan Men in Black III godt forvirre, men heldigvis er Agent J god til at sætte tingene på plads. Der er med andre ord en god grund til, at Agent J er rejst tilbage til 1969 - han skal ikke bare redde sin kammerats liv, det er som sædvanlig hele menneskehedens fremtid, der er på spil. Men in Black III  sparer ikke på effekterne - men humoren er ligesom før i højsædet, og kemien mellem de to sortklædte mænd stadig central.

Tilbage i 1969 møder vi den unge agent K, som spilles af Josh Brolin, der på alle måder leverer en fremragende forynget udgave af Tommy Lee Jones.

Hovedskurken i Men in Black III  er Boris the Animal, som vil hævne sig på Agent K, der fangede ham i 1969 - og som vore to helte derfor jagter. Heldigvis havde agenterne i gamle dage også avancerede hjælpemidler. Og der er også et stort opbud af rumvæsener i alle afskygninger, så der bliver anledning til masser af morsomme og lettere kvalmende opgør...






SE OGSÅ:

MEN IN BLACK I OG II

De to første film om de sortklædte agenter er blevet genudgivet på Blu-Ray - og de er stadig en fremragende kombination af science fiction og komedie.

 


Billeder fra Men in Black III:

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.




SØG PÅ DR.DK/TROLDSPEJLET

Søge formular

 
Følg Troldspejlet på Facebook
Følg Troldspejlet på Instagram

 


 

 

 

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Film > 2012

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.