Christopher Nolans tredje og sidste Batman-film foregår otte år efter The Dark Knight - og i de otte år har Gotham måtte undvære den kappeklædte hævner, som efter Harvey Dents død selv valgte at smide sin heltestatus bort - for byens skyld.
Samtidig har Bruce Wayne også valgt at forskanse sig på Wayne Manor, hvor han lever en eneboer-tilværelse med den loyale Alfred som det eneste selskab. Men da den mystiske smykketyv Selina Kyle dukker op, begynder Bruce at bevæge sig ud igen…
Gotham har dog ikke kun brug for Bruce Wayne, men også for Batman, for en terrorist ved navn Bane planlægger at tage hele byen som gidsel… Men er Bruce klar til at tage kappen på sine skuldre endnu en gang?
Mens Selina Kyle, alias Catwoman, er en af de mest velkendte figurer i Batman-universet med mere end 70 år på bagen, er muskelbundtet Bane en af de nyere, idet han først så dagens lys i 1993. Faktisk medvirkede han også i filmen
Batman & Robin fra 1997, men selv om han også havde en imponerende fysik der, er de to udgaver meget langt fra hinanden. I den 15 år gamle film var Bane nemlig kun Poison Ivys steroiddrevne håndlanger, hvis eneste talent var rå muskelkraft, hvorimod han i
The Dark Knight Rises læner sig mere op af tegneserieversionen, hvor han har lidt mere at byde på - selv om han bestemt ikke når op på Jokerens niveau i
The Dark Knight.
De to første film i Christopher Nolans
Batman-trilogi var begge fremragende, og det kunne umiddelbart virke som en umulig opgave at lave en afslutning, der ikke virker det mindste skuffende. Men
The Dark Knight Rises overgår alle forventninger med en rørende historie, spektakulære actionsekvenser og godt skuespil, og den kan bestemt betegnes som en værdig afslutning på en fabelagtig trilogi, der med sin unikke dystre stil formår at skille sig ud fra alle andre superhelte-filmatiseringer.
MERE BATMAN:
Mon ikke DVD-udgaven af The Dark Knight bliver rigt repræsenteret under juletræet i 2008? Troldspejlet har set nærmere på 2-disc udgaven og har mødt en af special effect folkene bag filmen.
Batman er en af de ældste tegneseriehelte. Troldspejlet samler her historien om den kappeklædte hævner.