preload loader
 

Send eller anbefal link

Instruktør: Jan Rahbek
Skuespillere: Mille Lehfeldt, Jess ingerslev, Toke Lars Bjarke
Distribution: SF Film
Biografpremiere: 11. oktober 2012
DVD/BluRay: 14. maj 2013


MARCO MACACO

Der er god gang i computeranimationen rundt omkring på danske studier, og et af dem er Nice Ninja, hvor Marco Marcaco blev født - eller genfødt, for han er i virkeligheden direkte efterkommer af to andre aber, som spillede hovedrollerne i instruktøren Jan Rahbeks afgangsfilm fra Filmskolen.

Filmen hedder Space Monkeys, og den handler om to abeastronauter, der skal ned og udforske en ukendt planet, en opgave, de dybest set helst er fri for. Filmen blev en af de mest populære afgangsfilm fra Filmskolen nogensinde, og det var oplagt, at Rahbeks fantasi og abefiguren kunne bruges til mere.

Marcos hjerteanliggende er Lulu, som han vil gøre alt for. Hvis hun vil optage sære lyde i naturen - er det også det, han vil. Det kunne være en idyl, men der skal selvfølgelig gå skår i glæden. En dag ankommer et skib med en mystisk ladning.

Det er Carlos Casino, der er ankommet til øen og som nu vil ændre alt. Carlo er populær, charmerende, og måske har han mulighed for at give Lulu den sangkarriere, hun drømmer om. Kun Marco aner, at der stikker noget under, men end ikke han kan forestille sig, hvor ondsindede planer Carlo har lagt. Casinoet er i virkeligheden skalkeskjul for noget, der kan ende med et angreb på øen.

Marco må flygte fra øen og havner blandt pirater, men også her er han uheldig - for Marco Marcaco filmen er først og fremmest en historie om en meget uheldig helt, der konstant bliver udsat for alt det, der ville have dræbt ham i virkeligheden, men som kun gør en smule ondt i en tegnefilm.

Faktisk er det helt utroligt, så meget Marco overlever og filmen indeholder nogle af de mest hæsblæsende og flot animerede actionsekvenser nogensinde - en mesterlig kombination af fantastisk figuranimation, flotte baggrunde, heftige kameravinkler og imponerende klipning.

Marco Macaco er en tegnefilmfigur, vi sikkert får mere at se af, for han er en klassisk uheldig helt, og dem har vi brug for. Historien i hans første film er ikke altid lige logisk, men det er heller ikke det, man forventer af den slags komik. Og med Marco er en ny animeret stjerne født, om han vil det eller ej.

 


Billeder fra Marco Macaco

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.



SØG PÅ DR.DK/TROLDSPEJLET

Søge formular

 
Følg Troldspejlet på Facebook
Følg Troldspejlet på Instagram

 


 

 

 

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Film > 2012

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.