preload loader


 

Send eller anbefal link

Forfattere: Ryder Windham, Daniel Wallace og Pablo Hidalgo
Forlag: Forlaget Alvilda
Sider:324
Udgivelse: 9. oktober 2012


STAR WARS ÅR FOR ÅR

Den fantastiske Clone Wars-serie er startet på Ramasjang, hvor man nu kan følge med i første sæson af det computeranimerede stjerneeventyr. Men for de fleste Star Wars-fans er Clone Wars-serien et meget nyt kapitel i en saga, der går langt tilbage. Hvor langt kan man følge i en ny, fabelagtig bog, der følger George Lucas, Stjernekrig og alt, hvad dertil hører - helt tilbage til de allerførste spæde skud.

Star Wars År for År hedder bogen, og det er først og fremmest en billedbog, der fortæller historien om George Lucas og hans verden helt fra hans barndom. Der er glimt af alt det, der påvirkede ham, frem mod idéen til den første Star Wars-film, kampen om at få den lavet - og den efterfølgende og helt overrumplende verdenssucces.

Vi hører og ser om alt fra Star Wars' verden, så man for første gang kan få orden på, hvornår de forskellige tegneserier, spil og legetøjsprodukter udkom, samtidig med at teksten fortæller den spændende historie om, hvordan filmbranchen hænger sammen og hvordan et univers som Star Wars langsomt spreder sig overalt.

Bogen fortæller både små og store historier fra Star Wars-universet, om tiden efter de tre første film hvor mange sære ting så dagens lys, som f.eks. tegnefilm med ewokkerne. Og vi får historien om, hvordan George Lucas genstartede det hele med den nye trilogi og om de allernyeste tiltag inden for spil - og Clone Wars-serien.

Star Wars - År for År er simpelthen den bog, alle Star Wars fans skal eje. Man kan ikke leve uden, hvis man vil have kraften på sin side.

 


SØG PÅ DR.DK/TROLDSPEJLET

Søge formular

 
Følg Troldspejlet på Facebook
Følg Troldspejlet på Instagram

 


 

 

 

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Film > Tema

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.