preload loader
Krystalkuglen spot 620 


KOMMENDE FILM:



KOMMENDE SPIL:


Richard Dawkins om kultiverede mem-maskiner

KULTIVEREDE MEM-MASKINER. Sådan beskriver den engelske biolog Richard Dawkins mennesket. Mennesket er en overlevelsesmaskine. Det tjener ikke andre formål end at fungere som en slags rugekasse og transportmiddel for gener og memer. I årtusinder har gener bekriget hinanden og dem der vinder kampen for lov til at reproducere sig selv. Ifølge Dawkins er generne det afgørende i den biologiske udvikling. Det er dem der overlever i generation efter generation. I princippet kan den kulturelle udvikling forstås på samme måde. Den er manifestationer af memer. Ligesom gener spreder sig fra krop til krop via sæd - og ægceller, spreder memer sig ved at rejse fra hjerne til hjerne. Hør hvilken fremtid memerne går i møde, - især nu hvor hele verden i princippet kan koble sig på internettet.

 

Livet kan opstå allevegne i universet - Stuart Kauffman

Da avisoverskrifterne for nylig blev erobret af sætningen Liv på Mars blev der rokket ved gamle forestillinger om, at livets opståen på jorden ikke er en unik sag. Det har den amerikanske læge og biologiforsker Stuart Kauffman påstået i flere år, senest i bogen "At Home in the Universe", der som titlen antyder hævder, at vi hører naturligt hjemme i universet, og at livets opståen - som vi kender det - sagtens kan forekomme andre steder i universet. Det ville faktisk være mærkeligt, om det ikke er tilfældet. Kauffman påstår, at livet er opstået som følge af en matematisk lovmæssighed - at livet SKULLE opstå. Ud af kaos vil der altid opstå komplicerede systemer - systemer der organiserer sig selv.

 

Interview med Nicholas Negroponte (1996)

NICHOLAS NEGROPONTE er en af verdens højest betalte foredragsholdere. Han er medstifter og leder af MIT Media Lab i Boston - et af verdens førende forskningscentre udi den digitale fremtid. De sidste tre år har Negropontes bog "Being Digital" ligget højt placeret på bestsellerlister verden over. Nu kommer den på dansk under titlen "Det Digitale Liv".Harddisken mødte Nicholas Negroponte hos Lego, der er en af MIT’s samarbejdspartnere.

 

The medium is the message - Derrick de Kerkhoeve

Interview med lederen af The Marshall McLuhan Institute i Canada, Derrick de Kerkhoeve.

 

Søren Ryge Petersen - DRs egen have-mand

DRs egen have-mand, aktuel med cdrommen "Ud I haven". Mød manden, der ikke forstår computere og ikke vil være med i informationssamfundet; Søren Ryge Petersen

 

Cykler på afveje - Kritisk Masse bevægelsen i DK

Kritisk Masse - 250 cyklister midt på Åboulevarden i København over alle fire spor i myldretid under fuld politieskorte. Det foregår fra Blågaards Plads hver sidste fredag i måneden og Anders Kjærulff Christensen cyklede med i regnvejret.

 

Bruce Sterling om drømmemaskiner og fantasi

Kan vi genfødes i teknologien engang i fremtiden? Sciencefiktion forfatteren Bruce Sterling tror på Drømmemaskiner og den menneskelige fantasi som fremtidens drivkraft i et samfund, der mere og mere fokuserer på evig ungdom. Han er en af cyberpunkens førende forfattere, og netop nu aktuel med sin nye bog "Hellig Ild":

 

Hackermagasinet Dommedag Nu - redaktør Clive Sharp

DOMMEDAG NU er et dansk hackermagasin lavet af Smersch og lagt ud på world wide web. Det er fyldt med gode hackerråd om, hvordan man ringer gratis fra telefonbokse, bruger andre folks internetkonti eller generer navngivne KTAS-medarbejdere og meget mere. Harddisken snakker med bladets redaktør Clive Sharp om hackermoral og at rode i Teledanmarks skraldespande. Her finder hackerne nemlig meget mere end gammelt kaffegrums.

 

Kaos uden retning og formål - biologen Brian Goodwin

KAOS uden retning og formål - biologen Brian Goodwin vil erstatte den Darwinistiske konkurrence og kamp for overlevelse med kreativitet og dans.

 

Lee Smolins teori om universets kosmiske udvikling

Fysikeren Lee Smolin giver sit bud på en forening af dette århundredes største fysiske teorier, for at få et mere dækkende billede af rummet og tiden. Smolins livsprojekt er at udtænke en fysisk teori med Darwinistiske undertoner for universets kosmiske udvikling.

 

Major Dunlap og Kaptajn Tyrell om fremtidens krige

Hvem er fremtidens fjende, og hvorfor fjerner teknologi os fra hinanden, når den burde samle os? Mød Major Dunlap og Kaptajn Tyrell, internationale eksperter i informations-krigsførelse. Hør om fremtidens krige

 

"Ikke Fra Rummet" - sf-hørespil på nettet - del 3

Kunstnerisk samarbejde over internettet kan antage mange former - men et af de mere spektakulære eksempler har den 25-årig amerikaner Jeff Bayes som bagmand.Efter at have brugt fem år på at lave et manuskript til sin lydfilm med titlen ”Not from space”, rekrutterede han via nettet frivillige fra hele verden til at lægge stemmer til de forskellige roller.Vi stiller for sidste gang om til lydfilmen ”Not from space” og Worldslash Radio, hvis ejer viser sig at være en cirka lisså stor bandit, som Bill Gates bliver gjort til.

 

Udstilling om nanoteknologi

Når det handler om nanoteknologi, så går der meget lang tid før scifi-drømmene om ubådsrobotter i blodårerne, supercomputere i hjernevindingerne og huse af diamant bliver virkelighed. Ikke desto mindre så kæmper fagfolk stadig med den slags myter, når talen falder på nanoteknologiens muligheder. På en nyåbnet udstilling på Stenomuseet i Århus prøver folkene bag det interdisciplinære INANO-center at gå bag om myterne og fortælle hvor nanoteknologien er henne lige nu, og hvor vi realistisk kan være på vej hen.

 

Produktion af DVD

For bare 5-6 år siden kunne man godt regne med i heftig udskrivning hvis man ville producere professionelt indhold til DVD-skiver - idag kan man jo ofte få en DVD-brænder incl. software med i købet for et beskedent ekstrabeløb når man køber en computer... Vi ser på DVD-udviklingen og taler med Kim Weibrecht fra Focus DVD.

 

Harddiskens jubilæumsudsendelse

Der er sket meget med teknologien de sidste 10 års tid - ikke mindst naturligvis når det angår digital teknologi.Harddisken har her på P1 fulgt den teknologiske og kulturelle udvikling siden januar 94, og det svarer stort set til den periode vi har haft adgang til internettet grafiske afdeling, World Wide Web. Så i anledning af det forestående jubilæum ser vi her tilbage på et tiår med email, dotcom-ballade og netværk ud over det hele - og vi har besøg i studiet af tre af de tidligere værter, nemlig Anders Kjærulff Christensen, Henrik Føhns og Christian Høyer Pedersen.

 

Rapport fra Mars-missionen hos NASA

Mars-roveren Spirit kører glad rundt på planeten og tager billeder som vi ser på tv-skærme allevegne - men hvordan opleves missionen fra orkanens øje: Mission Control hos NASA? Morten Bo Madsen, som til daglig leder Marsgruppen på Center for planetforskning i København, er en af de danske forskere på Jet Propulsion Laboratory i Californien. Harddiskens Mike Lippert har fanget ham på telefonen for at få en status fra missionens hovedkvarter.

 

Udstilling om computere og arkitektur

Arkitektur handler ikke længere bare om papmodeller og skitser på papir - og bygningerne er ikke længere bare mursten og mørtel. Computere og software spiller med når bygningerne konceptualiseres og planlægges, og ofte bliver husene også udbygget med integrerede maskiner og processorer. På en udstilling i Pompidou-centret i Paris kan man for tiden se nogle af de mest visionære eksempler - og Thomas Markussen og Thomas Birch har besøgt den.

 

Harddisken Uge 2 2004 - Hele udsendelsen

Denne gang blandt andet om den højaktuelle Marsforskning, og om DVD-skivernes fremmarch. Der bliver også tid til nostalgiske tilbageblik, teknologiske fremsyn og en sag om software-licenser...

 

Mars-forskningen i dag

Hvis nogen nu skulle have overset det, så er der altså gang i den på Mars for tiden. Den røde planet fik forleden besøg af Nasa’s robotbil ”Spirit”, der landede uskadt på Mars' overflade efter en rejse på mange millioner kilometer, og sidst på måneden får den følgeskab af sin tvilling ”Opportunity”. Hovedmissionen for de fjernstyrede Rovers er at lede efter vand - for forskerne mener, at hvis der først har været vand på Mars, har der med al sandsynlighed også været liv. I anledning af denne interplanetariske tour de force, har vi bedt to førende marsforskere i Danmark fortælle om hvad de håber der kommer ud af missionerne til Mars. Det er professor i astrofysik Jens Martin Knudsen og seniorforsker Susanne Vennerstrøm, der begge er tilknyttet Center for Planetforskning i København.

 

DVD-skivernes fremmarch: Distribution af film

Antallet af solgte dvd-film overhalede i 2003 for første gang antallet af solgte vhs-film. Dermed er det igangværende generationsskifte fra analoge bånd til digitale skiver kommet et stort skridt videre. Men hvad betyder det bag kulisserne - i produktionen og distributionen - når et nyt medie afløser et gammelt?

 

Politiet ser tilbage på hacker-historien

Hackere og hacking har altid været forbundet med mystik og slet skjult beundring - undtaget hos politiet, hvor man betragter dem som kriminelle på linie med indbrudstyve, hærværkere og svindlere. Harddisken har taget uddrag fra interviewet med hackeren Clive Sharp med ud til Søren Thomassen og Tom Henriksen fra politiets afdeling for IT-kriminalitet - for at få sig en snak om hacker-kultur og hvordan den har udviklet sig.     

 

Harddisken Uge 3 2004 - Hele udsendelsen

Denne gang blandt andet om huskebriller, DVD-produktion og de bærbare computeres historie...

 

Rollespils-forsker i Danmark

Lars Konzack har beskæftiget sig med rollespil af enhver art siden 1985. Han er - ligesom millioner af mennesker verden over - fascineret af den løse struktur og de næsten uendelige variationsmuligheder i rollespillene. Kim Stensdal har mødt ham.

 

Nyt rollespils-firma satser på AI

Rollespil har eksisteret i mange år og i mange former - som live-rollespil med udklædte deltagere, som brædt-spil med en fortæller og naturligvis i forskellige computerspil-sammenhænge. I nogle af spillene kæmper man med og mod andre menneske-styrede karakterer - andre gange er det computeren der styrer modspillerne. Og så er det vigtigt at de virker overbevisende... Firmaet Runestone satser på, at god kunstig intelligens i de computerskabte karakterer kan gøre spillet Ascend til en succes.

 

Harddisken Uge 5 2004 - hele udsendelsen

Harddisken handler i denne uge først og fremmest om hackere og rollespil - men der bliver også tid til at besøge en ny udstilling om nanoteknologi...

 

Alternativ teknologi de næste 5 år

Der bliver ganske oftet satset på det sikre og på kendte formater, når der udvikles ny teknologi. Men der skal også være plads til at se lidt længere ud i fremtiden, og til at afprøve de lidt skævere ting. Det skete blandt andet på Next-udstillingen i Industriens Hus, hvor InnovationLab og NordicInteractive viste nogle af de sjove ting frem

 

Får hackere IT-jobs?

En gammel myte vil vide, at en stor del af dem, der arbejder som IT-sikkerhedsfolk idag, har en skummel baggrund som hackere. Det er nok ikke alle der er så heldige, men de findes faktisk - hackerne med jobsucces. En af dem er Wetlock, der i 1996 var centrum i en 3 år lang sag om hacking

 

GPL-jura: hvad tillader reglerne for fri software?

Hvad må man og hvad skal man, når man benytter sig af open source og free software som andre har programmeret? Juridiske spidsfindigheder er der nok af, og uenighed og uvidenhed slås om førerpositionen blandt både tilhængere og modstandere. Er det for eksempel rimeligt, at man skal offentliggøre al sin selv-programmerede kode, hvis man har brugt bare en lille snas kode fra andre? Hør med, når Carsten Nielsen dykker ned i diskussionen om GPL-jura...

 

Den bærbare computers historie

Design-forskeren Paul Atkinson har fulgt med i den bærbare computers udvikling - og han kan blandt andet fortælle om de allertidligste dage, hvor en slæbbar fyldte som en kuffter og vejede på den forkerte side af et læs murbrokker. Og så har han forsket i hvordan det giver status at have en lækker og gennemdesignet laptop - og set på hvilken type mennesker sådan en maskine henvender sig til. Kim Stensdal har talt med ham...

 

Kommunikation med Mars-roveren

På jorden kæmper NASAs videnskabsfolk og ingeniører med at holde den lille fjernstyrede Marsrover Spirit beskæftiget med at indsamle videnskabelige data om den røde planet. Morten Bo Madsen, som til daglig leder Marsgruppen på Center for planetforskning i København, er en af Marsmissionens danske forskere, der er med til at styre roveren fra NASAs kontrolcenter på Jet Propulsion Laboratory i Californien. Harddiskens Mike Lippert fangede ham inden afrejsen til USA – til en snak om, hvordan roveren bliver styret fra jorden.

 

Hemmeligt ekstramateriale på skiverne

En af de fede ting ved at købe film på DVD (som nu størstedelen af danskerne foretrækker) er alt det lækre ekstramateriale. Men faktisk er noget af det skjult og kan kun findes frem hvis man kender en særlig kombination af tastetryk og kommandoer. Fænomenet kaldes Eastereggs, og kendes fra computerverdenen, men er eksploderet i DVD-alderen... Jens Lindberg har set på fænomenet.

 

HD Retro: 10 år med virtuelle fællesskaber

Engang var The Well det mest tjekkede online-forum eller community, også selvom det (ligesom resten af nettet) var tekstbaseret og lidt indforstået. Siden prøvede man at lave 3D-grafiske verdener man kunne væres fælles i, chatrooms til den lidt mere tilfældige kontakt - og nu er den mobile kultur måske sit helt eget virtuelle fællesskab. Vi har besøg af kultursociolog Stine Gotved der hjælper os med at tage et tilbagekig på de sidste ti års tid...

 

Har KISS uretmæssigt snuppet kode?

Selv om software er udviklet og publiceret som Open Source, og derfor i princippet er ”gratis” at bruge, betyder det ikke at man kan gøre med den, hvad man vil. Men præcis hvor grænserne går, kan være svært at håndtere. Det viser en aktuel sag mellem et ungt ungarsk software-team Mplayer og den dansk elektronik-producent KISS Technology.

 

DVD-skivernes fremmarch: Fabrikkernes omstilling

SDC DanDisc er et af de firmaer i Europa, der producerer flest DVD-skiver - og VHS-bånd og cd'er. Direktør Jesper Boysen fortæller om virkeligheden og hverdagen på fabrikken.

 

Free Software-guruen Richard Stallman

Den amerikanske programmør og software-guru Richard Stallman lagde for 20 år siden grunden til hele Fri Software bevægelsen, da han forlod sit job på den amerikanske forsker-højborg MIT og besluttede at bruge sit liv på at kæmpe for at alle får lige ret til at bruge, udvikle og distribuere software. Stallman håber, at de juridiske diskussioner efterhånden vil lære virksomhederne, at de skal respektere GPL-licensen. Carsten Nielsen har talt med ham.

 

Hacker-baggrund

I starten af 90`erne var medierne meget optaget af historier om hackere, og sådan var det selvfølgelig også her i programmet. I denne udsendelse ser vi tilbage på de sidste 10 års tid med hackere - og vi begynder med lidt baggrund.

 

Harddisken Uge 4 2004 - Hele udsendelsen

Denne gang blandt andet om juraen i free software, computere og arkitektur og webkunst-projektet Digitale Mutationer.

 

Subliminal huskebrille fra MIT

Hvis man ikke husker så godt, så kan man jo efterhånden støtte sig til både mobiltelefoner og håndholdte computere og diverse nettjenester når der skal huskes aftaler og fødselsdage og den slags. Men det næste skridt på vejen kan måske blive den huskebrille som man er igang med at udvikle på MIT, og som viser billeder på glasset i så kort tid af gangen, at det kun er underbevidstheden der når at opfange det - men det skulle også være nok, mener opfinderen Richard DeVaul - der her ses iført en tidlig prototype: det skulle jo helst ikke være sådan at huskebrillen fyldte ret meget mere end en almindelig model.

 

Digitale mutationer

Det er de særeste, kunstneriske visioner der når ud på nettet. En af de mere bizarre må være Digital Mutations, hvor man kan få sig en digital slægtning - skabt ud fra gamle billeder... Jan Skøt har modt parret Schpaizman og Probst, der står bag projektet.

 

Domænenavne fra rodekassen

Der er rigtig mange af os efterhånden, der har et eller flere domænenavne. Hvad enten det nu er familienavne-domæner eller nogen man skal bruge til sit firma, så er det vigtig at vælge det rigtige - og helst før andre får samme gode idé. Men hvordan i alverden kommer man på at købe sygihovedet.dk? Eller joint.dk? Harddisken har set på sagen.

 

Udstilling: Et digitalt Bauhaus

Med udstillingen "Et Digitalt Bauhaus" vil Museet for Samtidskunst sætte fokus på kunstens rolle i netværkssamfundet. På udstillingen kan man se produktioner fra forskere, undervisere og studerende fra Malmö University's afdeling K3 i Malmö. (K3 står for Kunst, Kultur og Kommunikation). Michael Cristophersen besøgte udstillingen et par dage inden åbningen.

 


 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Krystalkuglen

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.