preload loader
Mario
 

Send eller anbefal link

FÅ GRATIS NINTENDO SPIL TIL DIN DYRE 3DS

 

Nintendo har haft svært ved at sælge deres nyeste håndholdte konsol, 3DS. Ikke bare her i Europa, men i hele verden og derfor fik den lille maskine en god prisnedsættelse i august, så den nu kun koster omkring 1.500 kr.

For ikke at gøre dem, der havde betalt over 2.000 kr. sure, har man nu lanceret Nintendo Ambassador Program. Det er et tiltag der gør det muligt at få i alt 20 gratis Nintendo spil, til dem der opdaterede deres system eller besøgte Nintendos eShop senest 11. august 2011.

I første omgang er der tale om 10 spil fra den første Nintendo konsol, nemlig Super Mario Bros, Ice Climber, Ballon Fight, Donkey Kong Jr, Zelda II: The Adventure of Link, NES Open Tournament Golf, The Legend of Zelda, Wrecking Crew, Metroid og Mario & Yoshi. Senere på året bliver yderligere 10 spil tilgængelige.

Det er dog ikke helt lige til at downloade disse spil, så her kommer der en lille guide til at få disse gode titler:

* Tænd Nintendo 3DS'en og gå ind i programmet "Nintendo eShop".

*
 Når shoppen er åben, trykker man på knappen "Menu" og derefter på "Settings/Other".Der åbner nu en ny menu, og her skal man trykke på "Titles You've Downloaded"

*
 Man kan nu se en liste over alle de spil man har downloadet, og hvis man er en del af Ambassador programmet vil man nu se at disse 10 spil ligger der som om man allerede har downloadet dem. Man trykker nu på knappen "redownload" på alle spillene og så har man fået 10 gratis spil.

Man kan læse mere om Nintendo Ambassador Program på Nintendos hjemmeside: http://www.nintendo.com/consumer/systems/3ds/en_na/3dsambassador.jsp

 

SE OGSÅ:

TROLDSPEJLET BYGGER EN SUPERCOMPUTER

Hvor meget man kan opgradere en computer, så den leverer den ultimative spille-oplevelse?

 

XBOX ONE KOMMER TIL DANMARK TIL SEPTEMBER!

Danskerne må vente yderligere et halvt år før det er muligt at købe en Xbox One i landets butikker.

 


SØG PÅ DR.DK/TROLDSPEJLET

Søge formular

 
Følg Troldspejlet på Facebook
Følg Troldspejlet på Instagram

 


 

 

 

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Nyt > 2011

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.